Allan Fogh er nyt medlem af holdet hos Toyota-forhandleren Louis Lund, og for ham er det vigtigste at finde den rigtige løsning til erhvervskunderne, så bilparken er klar til vejene.

Siden efteråret 2021 har 47-årige Allan Fogh været erhvervskonsulent hos Louis Lund. Her samarbejder han med kunderne om at finde de rigtige biler, serviceaftaler og finansiering.

– Det bedste ved mit arbejde er, at jeg kommer ud til folk, gennemgår deres bilpark sammen med dem og får et overblik over, hvad de søger. Vi tager en snak om, hvad den rigtige løsning er, og ikke bare hvilken bil, der passer ind. Vi skaber en relation til kunderne, fortæller Allan Fogh.

Blandt andet taler han med kunderne om, hvilke medarbejdere de har i virksomheden, om de har brug for manuelt eller automatgear, om der skal være to skydedøre, og om der eventuelt skal være en bagklap, som man kan arbejde inden under, når det regner.

– Det er vigtigt for mig at bruge noget tid på at snakke med kunderne og få lavet en løsning, som er tilpasset den måde, de arbejder på hver dag, hvad end det er et tømrerfirma, en godsejer eller en dyrlæge, siger Allan Fogh.

Elbiler til erhverv

– Lige nu er markedet ekstra presset på grund af de spøjse leveringstider på biler, og det kræver, at man får kigget på behovene i meget bedre tid end tidligere.

Allan Fogh er også spændt på, hvordan elbil-tendensen udvikler sig de næste år til erhvervskunderne. De skal gerne tilpasses bedre, så kunderne får mod på biler på fuld el som Proace og Proace City-bilerne.

– Selvfølgelig har vi kunder, der kører elbil i dag, men håndværkere har brug for, at bilerne kan trække noget og køre langt. Det bliver spændende, hvordan det går, siger Allan Fogh.

Louis_Lund_Allan Fogh

Favorabel serviceaftale

Udover de mange udkørende aftaler Allan Fogh har i kalenderen, inviterer han også gerne kunderne til én af de fire bilbutikker i Ribe, Vejen, Esbjerg eller Varde.

– Her har jeg bilmodellerne hjemme, vi kan køre en prøvetur, og kunden kan få målt op i forhold til indretningen af for eksempel varebilen. Så tager vi os gerne en snak om de servicepakker, vi tilbyder, siger Allan Fogh.

Toyota-forhandleren tilbyder serviceaftaler, der løber i op til 8 år eller op til 200.000 km. Serviceaftalen dækker alle serviceydelser som nye bremser, dæk og alt, der kan gå i stykker på bilen, gratis vejhjælp og lånebil, når bilen skal på værksted. Som en del af servicepakken laver de også Hybrid Helbredstjek, der hos Toyota giver 10 års garanti på hybrid- eller elsystemet. Desuden leveres all-inclusive pakker til erhvervslivet, som både indeholder salg af bilen, leasingkontrakt og servicekontrakten.

– Jeg sidder klar, så folk er meget velkomne til at kontakte mig, og så tager vi et møde enten hos dem eller i et af vores vore fire bilhuse. Jeg giver hjertens gerne en kop kaffe og et stykke wienerbrød, understreger Allan Fogh.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.