Smart Academy tilbyder virksomhederne i Syddanmark et skarpt og innovativt forløb i at omsætte FN´s Verdensmål til konkret handling, så de fine ord og visioner kan blive til virkelighed.

Bæredygtig forretningsforståelse hedder det modul, som Erhvervsakademi Sydvest har skræddersyet til virksomheder, der vil koble forretningsudvikling med bæredygtighed og gøre en forskel i forhold til de 17 Verdensmål.

– Vi oplever, at den bæredygtige udvikling står meget højt på virksomhedernes dagsorden, men at det kan være svært at få de gode mål og intentioner gjort til virkelighed. På fire dage over fire uger sætter vi skub i en proces, hvor virksomhederne ender med at nå frem til, hvad de hver især kan gøre for at nå fra tanke til handling, siger Trine Falbe, der er afdelingsleder for innovation ved Smart Academy, som er navnet på efter- og videreuddannelserne ved Erhvervsakademi Sydvest.

EASV 1

Idéer hjælpes på vej

FN´s Verdensmål er omdrejningspunktet for det intensive modul, da de kalder på handling og er en del af en global megatrend.

– Alle kan finde et verdensmål. Det kan være at reducere spild eller at satse på bæredygtig energi, men ingen kan nå alle målene. Det handler om at finde frem til, hvad virksomheden kan bidrage med og få gode idéer til at omsætte for eksempel 3-5 verdensmål, forklarer Trine Falbe.

De bæredygtige idéer kommer ikke af sig selv, men Smart Academy er eksperter i at få dem til at spire gennem innovationsværktøjer, hvor virksomhedens medarbejdere tvinges ud af hverdagsboksen.

– I workshoppen skal deltagerne arbejde med innovationsværktøjer som Design Sprint og Double Diamond, der er med til at åbne deres horisont. Gennem kreative processer kommer de til at udvikle, afprøve og bygge idéer, der kan være med til at gentænke virksomhedens forretningsmodel og gøre satsningen på bæredygtighed helt konkret og synlig, siger Trine Falbe.

Skræddersyede forløb

Modulet Bæredygtig forretningsforståelse skræddersyes til den enkelte virksomhed og en gruppe på for eksempel 10 medarbejdere, men det kan også tages af enkelte medarbejdere på holdene i Vejen, Esbjerg eller Sønderborg. Målgruppen er forretnings- og produktudviklere.

– Der er stor forskel på, hvordan forskellige virksomheder kan og skal arbejde med bæredygtighed. Kontakt os, og så finder vi den model, som passer til lige præcis jeres virksomhed. Vores erfarne undervisere sørger for at møde virksomhederne i øjenhøjde, så alle uanset udgangspunkt får retning, idéer og når i mål, lyder det fra Trine Falbe.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.