Adsbøll Entreprise er med, fra den første streg bliver sat, til at byggeriet står klar til indflytning. Entreprenørvirksomheden sætter en ære i at være med i udviklingsprocessen for at sikre det bedst mulige byggeri.

– Vi er med til at færdigudvikle og færdigprojektere bygherres projekt, sådan at vi får vores kompetencer med ind i forberedelsesfasen. Det giver det bedste resultat, både i forhold til tid, kvalitet og økonomi, ikke mindst for bygherren, lyder det fra Henrik Koch, der er CEO for Adsbøll Entreprise. 

I virksomheden, der til næste år kan fejre 50-års jubilæum, er de nære og langsigtede kunderelationer vigtige, fordi samarbejdet går gennem hele processen og ikke bare i byggefasen. Sådan kan entreprenørvirksomheden nemlig bedst trække på den erfaring, der er bygget op gennem årene.  

Stærke i udviklingsfasen

Henrik Koch forklarer, at lige så vel som bygherren vælger den rigtige entreprenør til samarbejdet, så er det også et spørgsmål om, at Adsbøll Entreprise finder de rigtige bygherrer, der passer til virksomheden og dens målsætninger med fokus på strategiske partnerskaber.

– Vi investerer rigtig meget i udviklingsfasen til et projekt og har derigennem stor fokus på at skabe værdi for projektet og bygherre. Vi stiller hele vores organisation til rådighed inden for udvikling, projektering, beregninger og forståelse af byggeriet. Vi ved, hvad der virker, fortæller direktøren.

Et af de projekter, hvor samarbejdet i forberedelsesfasen har været værdifuld for begge parter, er det i alt ca. 32.000 kvm store boligbyggeri i Vallensbæk vest for København. Her er Adsbøll Entreprise sammen med den århusianske ejendomsudvikler 1927 Estate i gang med at bygge fire karréer med i alt 315 boliger og fuld parkeringskælder. Projektets størrelse og tidsplan gør det især vigtigt, at Adsbøll som entreprenør er med fra starten. 

– Vi er med til at udvikle løsninger til optimeringer af byggeriet, materialer, dimensioner og implementere Adsbøll-standarder, som er vigtige i vores arbejde og ikke mindst i forhold til bygherres krav. Vi står for at gøre projektet bygbart og skaber merværdi gennem den proces, siger Henrik Koch.

– Når vi først går i jorden, kan projektet ikke længere ændres. Derfor er det vigtigt, at vi er stærke på det, der går forud. Så vi er med til at sikre, at grundlaget er på plads.

Adsboell Entreprise

Hurtig proces på byggepladsen

Et byggeri, hvor det stærke fundament har vist sig nyttigt, er på den gamle Gasa-grund i Tilst nord for Aarhus. Her er 1927 Estate også bygherre, og ligesom i Vallensbæk er der brugt tid på at planlægge og udvikle, så selve byggeprocessen kan gå så let som muligt.

Byggeriet i Tilst består af 144 lejligheder, hvoraf halvdelen står klar i december og resten i februar. Ligesom i Vallensbæk er det et gammelt erhvervsområde, som skal omdannes til et attraktivt boligområde med et godt, socialt gårdmiljø, hvor der er kælet for detaljerne.

– Det er den måde, vi arbejder på i Adsbøll Enterprise. Fra start har vi fokus på at være agile og i bevægelse og at sikre, at kvaliteten er i top på det projekt, vi er en del af. Og her har vi mulighed for at bygge noget, der er smukt at se på, har en super god kvalitet, samtidigt med at det er levedygtigt. Det er den måde, vi bygger rigtig mange af vores projekter på i dag, fortæller Henrik Koch.

Det bedst mulige projekt til kunden

Ifølge direktøren er det netop den tankegang og holdning til byggeriet, som har skabt det stærke brand, Adsbøll Entreprise står med i dag efter knap 50 år. Som familieejet virksomhed kan de levere en stabilitet og sikkerhed, som man sjældent finder i en byggebranche med store udsving.

Dertil kommer, at virksomheden hele tiden søger ny viden og information, så de fortsat kan give nyt til både de samarbejdspartnere, som går langt tilbage i tiden og nye, der kommer til.

– Vi har et samlet mål, og det er at skabe det bedste projekt til kunden, så simpelt er det. Vi er som entreprenør garant for, at kunden får den højeste kvalitet til prisen og mest effektive tidsplan. Vi sætter ikke bare en pris, vi er med til at færdigudvikle og projektere. Det er det, der skaber den største værdi for alle, understreger Henrik Koch, CEO i Adsbøll Entreprise.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.