I over 40 år har den prisvindende virksomhed leveret ventilationsanlæg til både private og erhvervslivet. Direktøren er stolt af, at KVM-Genvex kan bidrage til en mere bæredygtig verden. 

Ordrebogen er fyldt hos KVM-Genvex, der producerer og sælger ventilationsanlæg til store dele af Europa. Det centrale fokus er energieffektivitet,bæredygtighed og et sundt indeklima, og det vækker begejstring hos virksomhedens kunder, for ordrerne strømmer fortsat ind.

Det har det seneste år kastet ikke mindre end to priser af sig for den sønderjyske virksomhed. Først modtog KVM-Genvex Gazelleprisen anno 2022 for den store vækst i omsætningen de seneste år, og ikke lang tid efter fulgte DI Sønderjyllands Initiativpris 2021, der hædrer virksomhedens arbejde mod at fremtidssikre sine produkter, services og processer.  

Især er virksomheden blevet belønnet for dens fokus på bæredygtighed, miljøforbedrende tiltag og uddannelse.

– Det er en enorm anerkendelse til hele KVM-Genvex-organisationen, som siden starten af vores turnaround i 2015 med stor energi og engagement har kæmpet og slidt for at forbedre resultaterne år for år, siger Michael Kanstrup Jensen, der er adm. direktør for virksomheden. 

DI Sønderjylland Initiativpris

Stærke produkter langt ud i fremtiden 

I dag er der op mod 120 ansatte i hele KVM-Genvex, hvor af cirka 75 arbejder i produktionen. Virksomheden er vokset betydeligt, siden KVM Gonheat og Genvex i 2015 fusionerede, og den samlede ledelse har skabt bæredygtige resultater på bundlinjen. 

– Virksomheden er vokset stærk nok til at sikre, at vi også langt ud i fremtiden kan fortsætte med at producere innovative og energieffektive produkter, der kan understøtte omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, fortæller Michael Kanstrup Jensen. 

Især er der i virksomheden fokus på at forbedre og optimere de anlæg, der produceres, og hele tiden har KVM-Genvex gang i at udvikle og teste de nyste teknologier på markedet for at levere de bedste produkter til kunderne.  

Lang levetid og høj ydelse 

Det originale Genvex blev grundlagt tilbage i 1978 af Bjarne Svendsen, og siden er virksomheden bare vokset. I dag produceres der både de klassiske ventilationsanlæg med varmegenviding, men også anlæg, som kombinerer ventilationen med blandt andet opvarmning, køling eller opvarmning af vand.  

Produkterne er kendt i hele Europe for den velafprøvede kvalitet, der har en høj ydeevne og kan benyttes i mange år. Det er forventningen, at den gode historie skal fortsætte længe endnu og være med til at skabe et bæredygtigt samfund. 

– For os at se vil udviklingen i vores virksomhed ikke kun gavne os, men på mange måder være med til at skabe den bæredygtige udvikling i samfundet i hele Europa, som vi har brug for. Og kan vi give bare et lille bidrag til den proces, er det det hele værd, understreger Michael Kanstrup Jensen. 

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.