Hos virksomheden Koncepthal er det ikke nødvendigt med store armbevægelser. Her er fundamentet godt håndværk og ordentlige løsninger til kunderne, som giver plads til at udvide forretningen.

Virksomheden leverer halbyggeri til alle brancher. Spekteret spænder bredt fra lagerhaller og produktion over domicilbyggeri med kontorer til vaskehaller eller haller til sporten padeltennis, der er vokset over de seneste år.

 – Vores ambition er at levere ordentligt håndværk og løsninger, hvor pris og kvalitet hænger sammen på en fornuftig måde, og kan vi det, kan vi levere til alle brancher, siger Michael Pedersen, der er direktør i Koncepthal.

 For at levere den bedste løsning, er Koncepthal gerne med helt fra idéudvikling, til at byggeriet står færdigt og indflytningsklart. Hvis en kunde ønsker at stå for byggeprocessen selv, er det også en mulighed.

 – Vi forsøger at give kunderne en “full service pakke”, så de kun skal henvende sig et sted. Vi vil gerne hjælpe kunderne fra start til slut, hvis de ønsker det, og det giver som regel et godt afsæt for samarbejdet, siger Michael Pedersen.

Koncepthal logo

Komplette branchepakker

Koncepthal har over årene opbygget stor ekspertise og erfaring, og det gør det muligt at tilbyde kunderne en komplet pakkeløsning, som indeholder alle de steps af byggeriet, som den enkelte kunde har brug for.

– De komplette pakker er til de kunder, der ønsker en enkel løsning. Uanset om det er et værksted, en lagerhal eller en padelhal, som vi får en henvendelse på, så har vi en standardløsning til det. Samtidig er der hos Koncepthal også plads til de løsninger, der er anderledes og passer til den enkelte kunde, forklarer Michael Pedersen.

Med standardløsningerne som fundament arbejder virksomheden sammen med kunden om brug af materiale og byggeriets udformning.

– Industribyggeri kan nogle gange blive kedeligt, og derfor kan vi godt lide at arbejde med arkitektur og prøve anderledes muligheder af sammen med kunden. Deres ønsker er vigtigst, understreger direktør for Koncepthal, Michael Pedersen.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.