En god sparringspartner med stærk viden om plasttyper og kvalitet var vigtigt for udviklingen af produktet, og det var Agtrup Plast, fortæller Jesper Bruun, der er direktør i virksomheden DaneTool, som står bag brandet DanePoint.

 Jesper Bruun, indehaver af virksomheden DaneTool, har udtænkt fugepistolen DanePoint, men han manglede en plastproducent, der kunne udvikle og producere plastkomponenterne effektivt og samtidig sikre kvaliteten.

– Det var vigtigt for mig, at jeg havde en god sparringspartner til at finde de rigtige plasttyper, og som var fortrolig med den kvalitet, der kommer ud af det. Det fandt jeg hos Agtrup Plast, siger Jesper Bruun.

Han indhentede andre tilbud, men Agtrup Plast var skarpest på know how, pris og kvalitet. Og så gjorde det heller ikke noget, at der kun er en køretur på 20 minutter mellem de to virksomheder. Et element der klart lettede processen, tilretningerne og sparringen.

Samarbejdet med Agtrup Plast gav ro i maven

– Vi havde de første modeller med til Jørn, og han kunne tydeligt se, at der var brugt dén og dén type plast, og at her fungerer dén type plast godt, og andre steder vil det være mere rigtigt at bruge en anden type. Det gav mig en ro og tryghed, at han har styr på den slags, fortæller Jesper Bruun.

Han har været meget glad for samarbejdet, ikke mindst fordi Agtrup Plast har vist en proaktivitet i forhold til udviklingen og tilpasningen af produkterne.

– De har været gode til at vurdere deres egen proces og korrigere den, så emnerne for eksempel kan glide lettere. Det har ikke betydning for vores anvendelse, at et emne bliver produceret lidt anderledes, men det kan gøre produktionstiden hurtigere, og så bliver det billigere for os i sidste ende, fortæller Jesper Bruun.

– De har været hurtige, når vi har haft genbestillinger af produkter og er behjælpelige med at producere lidt ekstra, som ligger på lager hos dem og ikke hos os. Så har vi ikke det hele hjemme, men kan hurtigt få fyldt op igen takket være Agtrup Plast, siger Jesper Bruun.

Fugepistol 1

Kort om Danetool

DaneTool udvikler, producerer og sælger murerudstyr, materialer og murerredskaber, der gør opgaverne nemmere, billigere og hurtigere. Blandt andet gælder det for DaneTool-serien, som DanePoint er en del af. DaneTool serien forhandles bl.a. af Murergrej.dk.

Vil du vide mere om energioptimeret produktion af sprøjtestøbte eller bearbejdede plastkomponenter?

Kontakt Agtrup Plast på 7556 6677 eller info@agtrup-plast.dk.

Skrevet af Speakloud for Agtrup Plast.