Når du træder ud på et gulv fra Novopan, kan du gøre det med grøn samvittighed. Med 90 % genanvendeligt træ er klimagulvene et bæredygtigt alternativ til betongulve, og der er andre åbenlyse fordele.

På Djursland ligger Kronospan, en af landets største genanvendelsesvirksomheder, der omdanner affaldstræ fra industrien og genbrugspladser til nye spånplader, køkkener og klimavenlige Novopan gulve.

– Produktionen af traditionelle betongulve er en stor klimasynder, der udleder store mængder CO2, mens vores gulve lavet af genbrugstræ beholder og binder CO2 i træet og gulvet. Teknologisk Institut har målt forskellen til at være helt op til 50 kg C02 pr. kvadratmeter gulv, siger Per Mortensen fra Kronospan.

Genbrug fra 98 kommuner

Han er stolt af at være en del af en bæredygtig virksomhed med 220 ansatte, der kan tilbyde grønnere, men også mere komfortable gulvløsninger.

– Opvarmningen af Novopan klimagulve er mere fleksibel end almindelige betongulve, da gulvvarmen ligger lige under gulvet og ikke i et 10-12 cm tykt betondæk. Det betyder, at gulvvarmen hurtigere kan justeres, hvilket er behageligt og bedre for indeklimaet, fortæller Per Mortensen.

Novopan klimagulve vinder frem i nye etagebyggerier og ved renoveringer. Man kan for eksempel gå på det med en god fornemmelse i maven og klimasjælen, hvis man besøger restauranten i ARoS i Aarhus.

Kronospan producerer årligt 400.000 m3 spånplader, hvor størstedelen kommer fra udtjent træ fra de kommunale genbrugspladser i 98 kommuner.

– Når du tager dit gamle køkken ned og afleverer det på genbrugspladsen, så får du i princippet et nyt tilbage hos forhandleren, da vi genbruger 90 % af træet til nye spånplader til møbelindustrien og de førende køkkenproducenter, siger Per Mortensen.

Klimagulve fra Novopan ligger med god samvittighed 2

Rådgivning til kunderne

Hos byggemarkedskæderne Stark, Bygma og XL Byg kan man finde Kronospans spånplader i mange forskellige varianter. De overholder naturligvis alle standarder, krav til holdbarhed og mærkninger som FSC og FPSC.

– Vores produkter adskiller sig ved at være fremstillet af en stor del genbrugstræ, og derfor opfylder de også kravene til Svanemærket. Vi er de eneste danske producenter af spånplader, hvilket betyder, at vi er førende inden for rådgivning af kunderne, der har gavn af vores tekniske afdeling og laboratorium, siger Per Mortensen.

Han er klar over, at Kronospans produkter måske er en anelse dyrere end konkurrenternes, men til gengæld har virksomheden et mere klimavenligt produkt.

– I Norge, Sverige og Østeuropa fælder de udelukkende nye træer til produktionen, mens vi med vores grønne agenda oplever en øget interesse for at bygge bæredygtigt. Tiden er med os, og så er vi stolte af efter 70 år stadig at bevare en produktion af den type i Danmark, fastslår Per Mortensen.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.