Bilbranchen er påvirket i øjeblikket, hvor leveringen af fabriksnye biler er bremset op. Kunderne skal derfor tænke anderledes, når de tager ud og ser på ny bil til privaten eller virksomheden. Hos forhandler Louis Lund opfordrer de til at bestille bilen i god tid.

Det er andre tider for levering af nye biler til privatpersoner og erhvervslivet. Bilproducenterne verden over oplever udfordringer i produktionen, blandt andet fordi der er problemer med at skaffe de mikrochips, som sidder i alle nye biler i dag. Samtidig er efterspørgslen på blandt andet fabriksnye el-, hybrid- og plug-in biler ekstrem stor. 

Det betyder, at alle kunder må vente lidt længere på deres nye bil. Det gælder også hos den sydjyske Toyota-forhandler Louis Lund.

Opfordringen herfra lyder, at bilkunderne skal planlægge deres køb i god tid og bestille deres nye ønskebil mellem tre og seks måneder før, den skal bruges. Så lang tid kan der nemlig gå, før den kan stå klar i en af Louis Lunds butikker.

– Vi prøver at imødekomme vores kunder med en låne- eller lejebil i perioden, eller lader kunden beholde deres gamle bil, indtil vi kan levere den nye. Vi finder en løsning, indtil den nye bil lander, siger Louis Lund, der har lagt navn til forhandlerkæden.

Den lange ventetid på nye biler betyder naturligvis, at efterspørgslen på brugte biler stiger hos alle bilforhandlere – også hos Louis Lund, som altid har et stort lager af brugte biler.

– Det bliver en vurdering fra kunde til kunde, hvordan vi kan hjælpe. Én kunde kan måske køre i sin gamle bil et par måneder mere, mens en anden står og mangler en bil nu og her. Vi forsøger hele tiden at komme med den bedst mulige løsning til kunden, så deres behov bliver dækket, siger Louis Lund. 

Løsningsorienterede servicekontrakter

Værkstedskunderne er trofaste hos Louis Lund blandt andet på grund af de mere end 3.000 indgåede serviceaftaler til private og erhvervslivet.

Aftalen dækker alle serviceydelser som nye bremser, dæk og alt andet, der kan gå i stykker på bilen og selvfølgelig gratis vejhjælp og lånebil, når bilen skal på værksted. Aftalen løber i op til 8 år eller op til 200.000 km.

– Både private og erhvervslivet skal have sikkerhed og vide, hvordan de står. Det leverer vi selvfølgelig på med vores all-inclusive pakker, hvor vi både laver et salg af bilen, en leasingkontrakt og servicekontrakt, siger Louis Lund, der understreger, at forhandleren også tilbyder en komplet løsning.

Han startede selv med at sælge biler i 1994, og som en af de første på markedet solgte han hybridbiler fra Toyota. I dag har virksomheden fire bilbutikker i Ribe, Vejen, Esbjerg og Varde, hvor de leverer de nyeste modeller til både private bilkøbere og erhvervslivet.

Skrevet  af Speakloud for Jysk Fynske Medier.