Hos entreprenør Chr. Johannsen er der travlt, og står det til adm. direktør Ole Kristensen, venter der mange nye projekter i de kommende år. Derfor har han blandt andet brug for en ny projektchef i virksomheden.
Der er nok at se til i den sønderjyske entreprenørvirksomhed Chr. Johannsen, som har hjemme i Rødekro nær Aabenraa.
Faktisk er ordrebogen fuld frem til sommeren 2021, og det betyder, at adm. direktør Ole Kristensen er på udkig efter en ny projektchef, der kan stå i spidsen for de mange anlægsprojekter inden for jord, beton, kloak og murerarbejde, som er hjertet i Chr. Johannsen.
I øjeblikket er der kun én projektchef, og med 50 håndværkere og 15 funktionærer i gang med projekter, kan det skabe flaskehalse, som Ole Kristensen helst vil undgå.
– Hvis vi skal blive ved med at udvikle os og følge med markedet, har vi brug for en ekstra projektchef, som har kendskab til den egenproduktion, der er hjertet i vores forretning, har indsigt i hoved- og totalentreprise, lyder det.
Vækst i den grønne omstilling
Den grønne omstilling har givet flere anlægstunge opgaver indenfor energibyggeriet, fortæller Ole Kristensen, der har været i virksomheden siden januar 2019.
– Det er en sektor, som hele tiden har opgaver, i og med at elnettet skal udvikles, og der skal varmepumper i alle bygninger. Der er ingen tvivl om, at sektoren vil vokse de næste mange år, siger han og peger på, at Chr. Johannsen har fået flere opgaver med blandt andet kraftvarmeværker og biogasanlæg.
Dertil kommer, at der i disse år lander mange projekter i den almene boligsektor, samtidig med at transportsektoren, som har drevet den sønderjyske virksomhed langt, fortsat leverer opgaver.
Egenproduktionen skal bringes i spil
Tidligere har entreprenørvirksomheden på grund af at stort projekt været ramt af økonomisk tilbagegang, men 2020-regnskabet ser allerede fornuftigt ud, og Ole Kristensen har en ambition om, at Chr. Johannsen også i fremtiden skal være en sund forretning. Det kræver et bedre samspil mellem totalentrepriserne, som virksomheden tager ind, og de egenproducerede opgaver, som forretningen er bygget op over.
Han vil gerne lande de projekter, som passer godt ind i forretningen på begge parametre, og dem bliver der efterhånden flere af.
– Vi har ikke som sådan et mål om, at vi skal være dobbelt så store om tre år, men vi kan se, at der ligger en hel del projekter derude, som passer til vores forretning, og vi vil gerne organisere os, så vi også kan følge med, siger han.
Advertorial skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.