Mange af os danskere tror, at vi er en flok cykelelskende og vindmølleglade klimadukse. Men sådan er det langt fra. For eksempel udleder en dansker i gennemsnit 17 ton CO2 om året. En inder udleder kun 1 ton.

Skal vi leve op til klimaaftalen i Paris, kræver det, at vi halverer vores CO2-udslip på kun 12 år. Hvordan gør vi det, og hvordan kan din virksomhed hjælpe med at skabe større bæredygtighed uden at investere en eneste krone? Sinatur Hotel & Konference giver dig svaret og tager dig med en på rejse ind i Lasse Landmands verden af økologiske kål og beder.

Indfør kødfri dag i kantineordningen

Du har måske allerede gennemskuet os? Det handler naturligvis om, at du og dine ansatte skal spise mere grønt og mindre kød. Lad os nu lege med tanken om, at I dropper kødet i kantineordningen og til aftensmaden blot en dag ugen. Resultatet er en CO2-besparelse på 222 kg pr. medarbejder.

Besparelsen er markant og simpel at efterleve, hvis du blot husker at lave gastronomiske lækkerier af årstidens danske grøntsager og salater som erstatning for kødet.

I Sinatur Hotel & Konference serverer vi naturligvis stadig det møreste kød. Men vi gør det i mindre anretninger, hvor vi med et smagsbombardement af årstidens danske grøntsager forsøger at inspirere dig til at spise mere grønt.

Mød Lasse Landmand

I øjeblikket hitter rødkål og rødbeder, som vi får leveret af en af vores lokale producenter, Lasse Landmand, som du skal have lov til at møde. For i Sinatur tror vi på, at de gode historier om sunde danskdyrkede råvarer, giver os lyst til at spise mere grønt.

”I Lasse Landmand har vi en lille nicheproduktion af økologiske og sunde grøntsager, der er dyrket med hjertet uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Vi bekymrer os om miljøet og arbejder bæredygtigt i alle led. Det betyder for eksempel, at vi gerne afsætter vores beder og forskellige slags kål lokalt, så grøntsagerne ikke skal ud på en lang og CO2-forurenende transport”, forklarer Lasse Petersen.

Passionen for at få noget til at gro og vokse sig stort, stammer ifølge Lasse Petersen helt tilbage fra barns ben, hvor han voksede op midt i forældrenes hobbylandbrug.

”Jeg elsker at gøre mig umage og få noget til at gro uden brug af kemi. Vi og vores børn fortjener at spise sunde fødevarer, der ikke indeholder penicillinrester og andet kemi. Vi skal have respekten for naturen og miljøet tilbage, og enten købe grøntsager, der er dyrket bæredygtigt eller dyrke dem selv.

Kom i gang: Plant grøntsager i tre plantekasser

Kokkene på alle seks Sinatur konferencehoteller dyrker egne grøntsager, og det er slet ikke så svært og kompliceret at komme i gang for de mange virksomheder, der har kantineordning, mener Lasse Landmand.

”Køb tre plantekasser og tilplant dem med forskellige afgrøder. Ønsker I at have helt frisk julekål, skal I tilplante plantekasserne i slutningen af sommerferien og lidt før, hvis I vælger at så frø fremfor at købe en plante. Planterne kræver som det eneste arbejde lidt vanding, men smagen fra de hjemmedyrkede grøntsager overstråler langt de få timers arbejde, plantekasserne kræver. Jeg tør godt love, at medarbejderne i virksomhederne, bliver begejstret for tiltaget, understreger Lasse Petersen.

Bliv inspireret til at bruge rødkål på en anderledes måde

Klik dig ind på opskriften
Åbner på Sinatur Hotel & Konferences hjemmeside.

Nyhed til hjemmeside skrevet af Speakloud for Sinatur Hotel & konference. Nyheden er en del af Sinaturs nyhedsbrev.