Enestående. Høj ydeevne. 100% adrenalin. Ren CUPRA. Vejles flotteste bilhus på Bugattivej introducerer sportsbilmærket CUPRA for vejlensere med passion for racing og raffinerede, elegante og kraftfulde biler.
I løbet af juni står et nyindrettet og afslappet CUPRA-loungeområde klar til at tage imod bilglade kunder fra nær og fra, og filialchef i Vejle, Michael Rand, glæder sig til at bygge og konfigurere biler sammen med kunderne.
– CUPRA buldrer frem over hele Europa. Bilmærket er endnu ikke så kendt i Danmark, men de har modtaget mange priser for deres køreevne og design. Blandt andet er CUPRA kåret til bedste hybridbil af FDM, fortæller Michael Rand, der spår, at CUPRA kommer til at sprede stor køreglæde på de danske landeveje.
– I Autocentralen oplever vi allerede stor interesse for CUPRA. Jeg tror, det skyldes et bredt modelprogram, et elegant design, en stor udstyrspakke og en prissætning, der tiltaler en bred skare af bilelskere. Du får bare meget for pengene, når du forelsker dig i en CUPRA, understreger filialchefen.
Familieejede Autocentralen afværgede motorkollaps
I 2020 stod bilhuset på Bugattivej foran en trist nedlukning. Tilbage i udstillingen var kun Nissan, der ikke alene kunne udfylde rammerne i det store bilhus. Men familien Jensen, ejer af Autocentralen, ville det anderledes og pustede nye hestekræfter og liv ind i bilhuset i form af VW, Skoda, SEAT og senest CUPRA.
– Familieejede Autocentralen har været mange år i bilbranchen, og det er fantastisk, at de er gået all in og har skabt et topmoderne bilmekka, der er gearet til at give vores kunder gode oplevelser, når de køber ny bil eller skal på værkstedet, fortæller Michael Rand.
Digitalisering gør kundeoplevelsen større
Han nævner, at Autocentralen i Vejle blandt andet har ansat en kundeansvarlig, der skal sikre, at gæsterne i bilhuset oplever tilgængelighed og nærværende personale med et stort kundehjerte.
For filialchefen er det vigtigt, at medarbejderne i såvel salg som på eftermarkedet omfavner kunderne og giver dem præcis den hjælp og rådgivning, de har brug for. Også selvom der summer af liv og travlhed.
– I Autocentralen går den personlige betjening aldrig af mode. Men det betyder ikke, at vi ikke har øje for de nye muligheder digitaliseringen giver. For eksempel har vi fået check ind standere, som kunderne kan vælge at bruge, når bilen skal have et serviceeftersyn. De indtaster blot den kode, de har fået på SMS. Herefter åbnes en boks, som de lægger nøglen i. Har de bestilt lejebil, ligger nøglen i boksen. Det er nemt, smart og hurtigt, forklarer Michael Rand, der også prioriterer, at Autocentralen engagerer sig i lokale foreninger.
– Vi støtter lokale foreninger og ildsjæle, der gør en forskel. Vi bakker blandt op om Nørremarkens helte gennem et sponsorat og ved at levere biler til ledelsen i Vejle Boldklub, ligesom vi samarbejder med lokale The Buddha Bowl Project om opbygning og indretning af en ren elbil til udbringning af deres bæredygtige fødevarer, forklarer Michael Rand, inden han skynder sig videre til den næste kunde, der har brug for kyndige råd om køb af en ny bil.
Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.