Af Entreprise Segment Manager Nicolaj Haubjerg Laursen

Bliv klogere på, hvordan datadeling giver din virksomhed større fleksibilitet, mere frihed og udnytter den data, I køber til medarbejderne optimalt. Entreprise Segment Manager i Telenor, Nicolaj Haubjerg Laursen, fortæller her om gevinsterne ved datadeling på tværs af medarbejdere og mobile enheder.

I dag har mange virksomheder valgt det samme mobilabonnement til alle medarbejdere. Én pakke til alle har den fordel, at din virksomheds mobilløsning og dataforbrug er let og simpel at administrere. Alternativet er specialdesignede pakker til hver enkelt medarbejder, og det giver mange forskellige abonnementer at holde styr på. Den første løsning er derfor populær, fordi den er nem at håndtere.

Men overskueligheden har en pris. Med ét abonnement til alle dine medarbejdere oplever du, at langt de fleste ansatte har alt for meget data til rådighed, og derfor betaler du for data, som ikke bliver brugt. Samtidig må du stadig betale for ekstra data til de af dine medarbejdere, der har et dataforbrug, som rækker ud over abonnementet.

Datadeling er løsningen

De udfordringer kan du slippe for, hvis din virksomhed laver en mobilløsning med datadeling. Med datadeling beholder du den lette og simple administration af din telefoniløsning og får som gevinst en bedre udnyttelse af din virksomheds samlede datamængde.

Hvad er datadeling?

Med datadeling lægges din virksomheds data sammen i én stor pulje, som I kan bruge på tværs af både medarbejdere og mobile enheder. På den måde kan dine medarbejdere, der bruger meget data i deres jobfunktion bruge data fra de medarbejdere, der ikke har brug for så meget, uden at I skal have skræddersyet forskellige mobilabonnementer.

Lad os tage et eksempel.

Ud fra knowhow om din virksomhed, det nuværende forbrug og jeres forventninger til fremtiden analyserer man sig i en løsning med datadeling frem til, hvor meget data dine medarbejdere i gennemsnit har brug for til deres mobile enheder i Danmark i løbet af en måned.

Den samlede datamængde for måneden bliver herefter lagt sammen i en stor fælles pulje. Hver medarbejder har for eksempel i gennemsnit brug for 12 GB i Danmark. Virksomheden har i alt 150 medarbejdere. Det betyder, at der til deling er: 1.800 GB i Danmark.

Hvilke fordele har datadeling?

Dine medarbejdere kan frit bruge af den fælles datapulje. Når I deler data på tværs af alle medarbejdere i hele virksomheden, bruger I jeres data langt mere effektivt, end I ville gøre med traditionelle abonnementer, for mange medarbejdere udnytter kun sjældent deres fulde datakapacitet. Med datadeling reducerer I altså mængden af uudnyttet data. Det er smart og snusfornuftigt set med økonomiske briller.

Nyt produkt med datadeling hos Telenor

I Telenor har vi lanceret et nyt erhvervsprodukt BusinessAll, der inkluderer datadeling på tværs af dine medarbejdere og mobile enheder både i Danmark, Europa og store dele af resten af verden. Din virksomhed har en fælles datapulje for hver af de to zoner Go Europe og Go World, og det nye abonnement giver jer optimal udnyttelse af virksomhedens mobildata.

BusinessAll er fleksibelt og giver plads til udsving

Dine medarbejdernes behov for data vil typisk være forskelligt fra måned til måned afhængigt af projekter, rejseaktivitet og ferie. Med BusinessAll kan jeres samlede mængde data derfor bruges fleksibelt. I kan altså bruge meget data en måned og lidt data en anden måned uden bekymringer for ekstraregninger eller ”spildt” data.

Når du opretter en nyansat medarbejder i jeres BusinessAll aftale, justeres mængden af data i virksomhedens fælles pulje helt automatisk op. Opsiges en medarbejder nedjusteres datamængden tilsvarende. Det er dynamisk og gør administrationen af abonnementer og forbrug nem og overskuelig.

BusinessAll er udviklet i tæt samspil med vores kunder og er et alt i et mobilabonnement, der omfavner alle dine medarbejderes behov. Det nye produkt inkluderer ikke alene datadeling, men også Telenors nye udlandskoncept Go Blue, hvor dine medarbejdere kan tale og bruge data i 78 lande uden bekymringer for eskalerende og dyre ekstraregninger. Både opkald fra Danmark og opkald i udlandet er inkluderet sammen med delt dataforbrug og SMS i BusinessAll.

Du kan læse mere om BusinessAll på telenor.dk/businessall

Blogindlæg skrevet af Spekloud for Telenor