Freja Møller – årgang 17/18 – går i 2G på STX. Når studenterhuen er i hus, drømmer Freja om at læse videre til fysioterapeut. I føljetonen om tidligere elever fortæller Freja, hvad hun har fået ud af sit efterskoleår på Fjordvang, og hvorfor hun anbefaler efterskolen.

Hvorfor valgte du Fjordvang?

Min kusine gik på Fjordvang. Hun var ridepige som mig og glad for at gå på efterskolen. Når vi var sammen, fortalte hun, hvad de lærte, og hvor hyggeligt de havde det i ridestalden. Hendes anbefaling og mit eget besøg på efterskolen overbeviste mig om, at Fjordvang var det helt rigtige sted.

Hvad har Fjordvang givet dig med i rygsækken?

Jeg blev mere selvsikker og åben over for nye ting og mennesker. Jeg har fået minder og veninder for livet. Vi var det første elevhold, der kunne tage kørekort på Fjordvang. Vi havde teori på efterskolen og blev hentet, når vi skulle have køretimer. Det var rart ikke at skulle bruge tid på at tage kørekortet i gymnasiet, og sjovt at tage det sammen med nogle, jeg kendte.

Din bedste oplevelse på Fjordvang?

Min bedste oplevelse var den allerførste aftengåtur med min roomie. Vi snakkede om alt muligt og lærte hinanden at kende. Vi taler stadig fortroligt sammen i dag. Hun er en rigtig god veninde. Faktisk synes jeg, at det er de små ting, der i dag står som de bedste minder. Bare sådan en lille ting som at se film og spise popcorn med vennerne. Det var mega hyggeligt.

Hvorfor skal nye elever vælge Fjordvang?

For det første er lærerne bare vildt rare, hyggelige og dygtige. Linjefagene er gode, og der er noget for alle. Efterskolen har plads til alle typer og er ikke større, end du lærer alle at kende. Det er fedt og skaber en god stemning.

Facts

Navn: Freja Møller
Årgang: 17/18
Bor i dag i: Vejle
Bedste minde: Den første aftengåtur med roomie
Livret på efterskolen: Vi fik så meget god mad
Yndlingssted: Ridestalden
Yndlingsfag: Udsyn
Forelsket på efterskolen: Ja, i Viktor
Uddannelse: STX, går i 2G
Job i dag: Drømmer om at blive fysioterapeut

Nyhed til hjemmeside og  tekst til sociale medier skrevet af Speakloud for Fjordvang efterskole.