Kirsten Mathiasen Frederiksen er ansat som Customer Service Coordinator i BSB Industry. Med sig ind i jobbet bringer hun en god portion erfaring fra en lignende stilling hos en verdensledende producent af pumper, ventiler og varmevekslere.

– Jeg har 10 års erfaring med ordrebehandling og brænder for god kundeservice. I mit job som Customer Service Coordinator i BSB får jeg mulighed for at være med på hele kunderejsen. Det betyder, at jeg kan opbygge et tæt forhold til kunderne og sammen med mine dygtige kolleger sikre, at vores kunder er tilfredse og får deres varer til aftalt tid, forklarer Kirsten Mathiasen Frederiksen, der har fået en god start i sit nye job.

– Mine kolleger er søde og meget hjælpsomme. De har alle taget godt imod mig. Der er en god stemning på kontoret og en nærmest familiær atmosfære. BSB er en virksomhed, hvor jeg får lov til at prøve kræfter med spændende opgaver. Der er fleksibilitet og en god variation i arbejdsdagen. Jeg er glad for at være landet i BSB, understreger hun.

Kundeservice, oprettelse af ordrer, ordrebekræftelser, koordination med produktionen, indkøb og dialog med fragtfirmaerne er blandt de spændende opgaver, som BSB Industrys nye Customer Service Coordinator allerede har kastet sig over.

Kirsten Mathiasen Frederiksen er foreløbig ansat som barselsvikar i et år.

Skrevet af Speakloud for BSB Industry.