Jesper Olsen, indehaver af barber- og frisørsalonen Hr. Barber, er kåret til Danmarks 3. bedste herrefrisør i den danske del af den internationale frisørkonkurrence American Crew All Star Challenge.

I alt 30 dygtige danske herrefrisører deltog i konkurrencen. Trods det stærke felt lykkes det Jesper Olsen at erobre en 3. plads. Det glæder naturligvis indehaveren af den unge barber- og frisørsalon Hr. Barber i Vejle.

– I American Crew All Star Challenge handler om at skabe den nye mode inden for herreklipning og grooming, der er et maskulint udtryk for styling og personlig pleje. Det er fedt, at juryen har vurderet mit bud på den nye mode inden for herreklip og grooming så positivt, siger Jesper Olsen.

Vinderen af den nationale konkurrence, DM om man vil, blev Kevin Skou Birk, der er uddannelsesleder på frisørlinjen på Tradium i Randers. Han skal nu til Rom og forvare de danske farver i dysten om VM-titlen.

– Det er super godt gået af Kevin Skou Birk. Jeg ønsker ham alt det bedste og håber, at han vender hjem med guld til Danmark, siger Jesper Olsen, der allerede har besluttet, at han stiller op igen næste år.

– Jeg følger de nye trends tæt og med interesse. Kan jeg være med til at sætte mit lille præg på udviklingen, er det stort. Derfor stiller jeg med sikkerhed op igen, og næste år går jeg 100 % efter guldet, siger vejles dygtige barber og frisør med et smil.

Det klassiske møder det rå i Hr. Barbers styling af den lokale model, Jeppe Jensen. Jesper har brugt en blid downtown fade i siderne og nakken. På toppen har håret en god længe, så der kommer noget højde på. Forenet med tatoveringerne giver det et råt men stilet look.

 

Pressemeddelelse er skrevet af Speakloud for Hr. Barber.