Med implementeringen af det elektroniske kvalitetsledelsessystem Soludyne har BSB Industry fået en hurtig og effektiv måde til at skabe og bevare overblikket over de processer, dokumenter og registreringer, der er vigtige for BSB Industrys drift.

”Kvalitetsledelsessystemet gør det muligt at dele best practice og lære fra hinanden, ligesom det giver medarbejderne svarene på, hvordan de skal udføre arbejdet, hvis de er i tvivl. Faktorer der er afgørende for at kostoptimere og øge effektivitet, indtjening og konkurrenceevne”, forklarer Quality And Process Specialist, Winnie Fedders, der er ansvarlig for udrulningen.

Soludyne kvalitetsledelsessystem – et smart værktøj

Med Soludyne får BSB Industry mulighed for at nedbryde virksomhedens strategi i operationelle handlinger, ligesom kvalitetsledelsessystemet indeholder beskrivelser af arbejdsprocesserne.

”Hvis vi eksempelvis måler, at en proces tager for lang tid eller kvaliteten ikke er ensartet, så kan vi bruge systemet til at identificere, hvor udfordringen ligger, fordi vi har visualiseret de forskellige steps i arbejdsgangen. Det betyder, at vi kan iværksætte tiltag, så vi opnår en stærkere performance”, forklarer Winnie Fedders.

Et springbræt til en endnu bedre kunderejse

Soludyne kvalitetsledelsessystem er et godt springbræt til at blive endnu dygtigere og sikre samarbejde på tværs af hele fabrikken.

”Kvalitetsledelsessystemet er et godt værktøj, som er med til at sikre, at vi ikke suboptimerer i siloer, men er bevidste om alle tandhjul hænger sammen i et samarbejde på tværs af hele organisationen. I Soludyne kan vi eksempelvis registrere afvigelser, reklamationer, nærvedulykker, interne audit og risikoanalyser. Vi får et klart billede af, hvor vi står her og nu”, forklarer Winnie Fedders og understreger, at det giver kunderne en række fordele.

”Vores arbejde i kvalitetsledelsessystemet resulterer i kombination med de tre årlige CBI-optimeringsbølger i en række fordele for kunderne. Eksempelvis er kostoptimeringen med til at sikre, at vi kan fastholde konkurrencedygtige priser, ligesom arbejdet er med til at sikre, at vi overholder alle standarder, er omstillingsparate og har en høj leveringssikkerhed med et minimum af afvigelser og reklamationer”, fortæller Winnie Fedders.

Pressemeddelelse og nyhed til hjemmeside skrevet af Speakloud for BSB Industry.