Med en nyudviklet, brugervenlig hjemmeside, en smart app og en intelligent forbrugsberegner er kunderejsen i top hos danske ALFIX, der er en af Skandinaviens førende B2B producenter af professionelle systemer til gulv-, væg- og facadekonstruktioner.  

– Bæredygtige systemer og solide løsninger til skandinavisk byggeri er DNA’et i ALFIX. Vi har siden vores opstart i 1963 arbejdet for at gøre det let og enkelt for kunderne at bruge vores produkter og systemer. Med vores nye hjemmeside er det blevet endnu lettere at navigere på hjemmesiden og finde produktinformationer, vejledninger og beregne materialeforbruget til et byggeprojekt.

Det fortæller Anders Bertelsen Toft, der er CCO i ALFIX. Han glæder sig over, at det er lykkedes at komme i mål med en ny hjemmeside, der både styrker virksomhedens online tilstedeværelse og kunderejsen.

– Digitaliseringsbølgen ruller hurtigt, og for ALFIX er det altafgørende, at vi bevarer og udbygger vores stærke position på produkter og systemer inden for støbning, spartling, vådrum, flisemontering, fugning og facadepuds. Her er det vigtigt, at vores kunder og samarbejdspartnere let og hurtigt kan finde viden i dokumentform og som videoguides, og ikke mindst beregne og få et overblik over materialeforbrug til et større eller mindre byggeprojekt, forklarer Anders Bertelsen Toft.

Kunderejsen er i fokus hos ALFIX

Uptime Development står bag udviklingen af forbrugsberegneren og den nye hjemmeside, og ALFIX’ direktør er glad for den nye løsning, der imødekommer de behov, virksomhedens kunder efterspørger.

– Vores købende kunder er trælaster, byggemarkeder og fliseforretninger, hvor slutbrugere som murere, entreprenører og private køber Alfix produkterne. I udviklingen af vores løsning var Uptime Development og designbureauet ude at tale med flere af kundesegmenterne – herunder også ingeniører som projekterer byggeprojekter med vores systemer. Interviewarbejdet gav et solidt afsæt til at udvikle en kundetilpasset hjemmeside med en god og værdiskabende brugeroplevelse – uanset hvem der besøger hjemmesiden, mener Anders Bertelsen Toft. 

 

App og hjemmeside konverterer besøgende til kunder

Han vurderer, at Alfix er kommet godt i mål med at skabe en robust online platform, der er et nyttigt og lettilgængeligt værktøj for virksomhedens kunder.

Vi har udviklet en hjemmeside, der er et vigtigt optimeringsværktøj for vores kunder. Både når det kommer til tidsforbrug i informationssøgningen og beregning af materialer. At vi er kommet godt i mål, skyldes ikke mindst samarbejdet med Uptime Development, der har stået for det store  

-udviklingsprojekt og hevet kompetencer ind, hvor deres egne udviklingsmuskler ikke rakte. F.eks. i forhold til design, kommunikation og teknisk SEO, forklarer direktøren, der har samarbejdet med Uptime Development i flere end 10 år.

– Uptime Development er gode til at forstå vores behov. De har dygtige projektledere og udviklere, der er styr på økonomien, de er hurtige til at følge op, og selvom tidsplanen blev overskredet en smule, er vi godt tilfredse med samarbejdet. Med deres ekspertise er de

 

med til at give os og ikke mindst vores kunder en stærk platform i et marked præget af et højt aktivitetsniveau og behov for hurtig og præcis vejledning. Endelig har vi fået en hjemmeside, der performer på et højt niveau og konverterer besøgende til kunder, understreger Anders Bertelsen Toft. 

 

ALFIX’ nye online platform indeholder blandt andet:

  • Forbrugsberegner med knap 400 produkter
  • Produktinfo, vejledninger og sikkerhedsdatablade
  • Interaktivt kort med forhandler
  • Pro Club Forhandlerunivers
  • Kvalitetssikringsmodul
  • Videoguides
  • Kursushåndtering
  • 3D Tegninger

Teamet bag løsningen

Mathias Jørgensen

Jacob Holm

Mathias Pedersen

Billeder

Må vi låne et par billeder herfra:

https://www.alfix.com/da/downloads/anvendelsesbilleder

Jeg ønsker også et billede af dig Anders, hvis det er ok.

Skrevet af Speakloud for Uptime Development.