Lea Vaaben – årgang 08/09 – gjorde karriere i flyvevåbenet, inden hun kastede sig over en uddannelse som forsikringsmægler. I dag rådgiver hun om og laver forsikringsløsninger til virksomheder. I serien om tidligere elever fortæller Lea om sit efterskoleår, og hvordan det var med til at forvandle en lidt usikker pige til en stærk ung kvinde.

Hvorfor valgte du Fjordvang?

Fjordvang var den første efterskole, jeg besøgte, da jeg i sin tid skulle vælge. Jeg faldt for stedet med det samme og klingede godt med ridelærer Maj-Britt. Jeg kunne bare mærke, at hun kunne være med til at udvikle mig som rytter.

Hvad har Fjordvang givet dig med i rygsækken?

Fjordvang har givet mig alt. Jeg lærte at acceptere mig selv, som den jeg er. Jeg fik større selvtillid og smed usikkerheden væk. Efterskolen var med til at udvikle mig fagligt, og jeg lærte, at der var andre metoder, end de jeg havde prøvet i folkeskolen. Det rykkede mit boglige niveau helt vildt. Sidst men ikke mindst har jeg fået tætte venner for livet.

Din bedste oplevelse på Fjordvang?

Min bedste oplevelse var ridestalden. Hold da op hvor brugte vi mange timer på at strigle vores heste og på at dygtiggøre os inden for spring, dressur og horsemanship. Vi koblede af i ridestalden, hvor kunne være os selv 100 procent og bare snakke løs om vores fælles interesse for heste og ridning.

Hvorfor skal nye elever vælge Fjordvang?

Det bliver det bedste år i dit liv. Du udvikler dig både fagligt og menneskeligt og får en masse kompetencer, du kan bruge gennem hele livet. Dine venner og lærerne bliver en stor del af dit liv, og du vil opleve, at de også er der for dig, når du har en træls dag. Fjordvang bliver det bedste år i dit liv.

Facts

Navn: Lea Vaaben
Årgang: 08/09
Bor i dag i: Billund
Bedste minde: De mange timer med veninderne i ridestalden
Livret på efterskolen: Spejlæg i marengsudgaven med en ½ fersken ovenp
Yndlingssted: Ridestalden
Yndlingsfag: Ridning
Forelsket på efterskolen: Ja, men det gik hurtigt over
Uddannelse:
Karriere i flyvevåbenet og uddannet forsikringsmægler
Job i dag: Forsikringsmægler, Rådgiver og laver forsikringsløsninger til virksomhed

Nyhed til hjemmeside og tekst til sociale medier skrevet af Speakloud for Fjordvang efterskole.