Løverne i DR’s iværksætterprogram ”Løvens Hule” takkede nej til at investere. Men kunderne har i den grad takket ja. På et år har Sanimaid solgt flere end 50.000 hygiejniske toiletbørster og fået en global innovationspris for årets bedste rengøringsprodukt.

Hvem vil ikke gerne være en del af en iværksættersucces? Løverne i tv-programmet ”Løvens Hule” lod byttet gå, da Sanimaid præsenterede sin hygiejniske og funktionelle toiletbørste og takkede nej til at investere i firmaet. Siden er det kun gået en vej for Sanimaid, der har international succes og sidste år vandt den prestigefulde pris Global Innovation Award for bedste rengøringsprodukt ved et stort show i Chicago.

– Vi har solgt flere end 50.000 eksemplarer og er gået globalt på godt et år. Det har overgået mine vildeste forventninger, at det er gået så hurtigt, og så ovenikøbet kun med egne midler. Vores succes stopper dog ikke her. I år sælger vi 150.000 eksemplarer, og inden for ganske få år sælger vi en million toiletbørster om året, spår direktør i Sanimaid Stig Brammer Knudsen.

I dag sælges Sanimaids toiletbørster i USA, Tyskland, England, Frankrig, Schweiz og Skandinavien.

I Danmark kan Sanimaids toiletbørste blandt andet købes i detailkæder som Silvan, Bilka, Bauhaus og Jem & Fix. B2B sælger Sanimaid til hoteller og kontorer.

Rengøringsdronning kunne ikke se potentialet

En færdigudviklet og patenteret opfindelse i udviklingsfasen med stort potentiale var ikke nok til at overbevise løverne om, at de skulle investere, da Stig Brammer Knudsen og Sanimaid deltog i seneste sæson af ”Løvens Hule” i slutningen af 2016.

– Det kom bag på mig, at løverne ikke kunne se potentialet i vores toiletbørste. Jeg synes især, at det er utroligt, at Birgit Aaby med sin baggrund som rengøringsdronning ikke kunne se mulighederne i vores fantastiske produkt. Mindre end et år efter, at vi kom på markedet, sælger vi globalt, siger Stig Brammer Knudsen.

– Vores succes er beviset på, at det kan lade sig gøre, selv når eksperterne ikke tror på idéen. Mit budskab til andre deltagere, der fået nej til investering i ”Løvens Hule”, og andre iværksættere er tro på dig selv og din idé. Henry Fords kunder havde fået en hurtigere hest, hvis han havde spurgt kunderne, men de fik som bekendt en bil, siger Sanimaid-direktøren med et smil.

Løverne bør tage større risiko

I dag er Stig Brammer Knudsen kritisk over for konceptet ”Løvens Hule”, og idémanden bag den succesfulde toiletbørste savner, at løverne tager chancen med firmaer, der har produkter i idéfasen.

– Jeg har fulgt med i afsnittene i de to efterfølgende sæsoner af ”Løvens Hule”, og det minder mere om reality-tv end om et program, der støtter iværksætteri. Et typisk spørgsmål fra løverne er: Hvor mange har I solgt? Det viser meget godt, at de går efter etablerede virksomheder, der allerede har vist sit værd. Løverne burde tage større risiko og se på den gode idé, samt potentialet og mindre på om idéen allerede har bevist sit potentiale, siger Stig Brammer Knudsen

 

Pressemeddelelse skrevet af Speakloud for Sanimaid.