Elsker du at cykle langt? Vil du være en del af et professionelt og stærkt netværk på en sjov og anderledes måde? Så spring på cyklen og tag udfordringen op sammen med et stærkt team af erhvervsledere fra trekantsområdet.

Vejle Boldklub og erhvervsnetværket bag cykelholdet CULT Energy – Stölting Group er gået sammen om at give dig et fristende og udfordrende tilbud. I maj 2016 kan du sammen med andre cykelglade samarbejdspartnere tilbagelægge en specialdesignet tur på cirka 650 km fra Vejle til Berlin.

Infomøde på Vejle Stadion

Infomøde 10. november kl. 17.00 – 18.30 i Tegllund Lounge på Vejle Stadion.

Vi cykler fra Vejle søndag 29. maj og ankommer til Berlin torsdag 2. juni. På turen til Berlin bor vi på gode hoteller og deler værelser to og to som rigtige cykelproffer. Vi har selvfølgelig følgebil og cykelmekanikere med som i cykelløb, hvis uheldet er ude.

Hele træningsforløbet er planlagt af teamet bag cykelholdet og derfor vil der selvfølgelig være regelmæssig træning og netværk hele 2016 op til selve turen. I vinterperioden er der planlagt spinning i LIDO Fitness. Fra 1. marts arrangerer vi landevejstræning to gange om ugen.

Når du deltager på turen, bliver du automatisk medlem af CULT Energy – Stölting Groups´s erhvervsnetværk og får mulighed for at netværke med en række lokale erhvervsleder samt deltage i de arrangementer som netværket afholder i løbet af året.

Som deltager får du:

  • Planlagt træning i hele forløbet fra 1 december til 28 maj for at sikre formen inden turen
  • Planlagt landevejstræning med erfarne cykeltrænere 2 gange ugentligt fra 1. marts
  • En komplet tøjpakke med cykeltøj til både sommer og vinter
  • Medlemskab i CULT Energy – Stölting Groups´s erhvervsnetværk der bla. arrangerer cykelture i
  • Danmark og udlandet samt spændende netværksforedrag
  • Mulighed for LIDO Fitness medlemskab til kun 160 kroner i måneden (spinning er gratis)
  • Mulighed for at købe biletter til eksklusive VIP arrangementer
  • Promovering af din virksomhed i det officielle program og på hjemmesiden

Det koster 25.000 kroner at deltage.

Som rytter har du muligheden for at sælge op til fem sponsorater a 5000 kroner og på den måde dække udgiften til turen. Alle sponsorer bliver præsenteret på CULT Energy – Stölting Groups erhvervsnetværks hjemmeside og Vejle Boldklubs hjemmeside sammen med rytteren, og de kommer med i det officielle program for Berlinturen.

Tilmeld dig

Har du spørgsmål, eller vil du tilmelde dig turen eller infomødet? Kontakt salgschef Palle Brosbøl Hansen senest 25. oktober på +45 22 14 75 02 eller pbh@vejle-boldklub.dk

Sidste frist for tilmelding til turen er 1. december.

 

Pressemeddelelse skrevet af Speakloud for Vejle Boldklub.