Elsker du at synge, danse eller spille teater? Synes du, det er sjovt at stå på scenen og give den max gas? Så er Musicalskolen StageFront lige noget for dig.

Torsdag 4. september slår StageFront dørene op til en ny sæson for børn og unge mellem 8 og 23 år. Kigger du forbi Domus, vil du opleve en masse børn og unge med et fantastisk sammenhold og en drøm om en dag at stå på den store scene. To af dem er 11-årige Lærke Hansen og 17-årige Emil Mohammed Wardeh.

– Jeg glæder mig til at møde alle de andre igen. Sommerpausen har varet alt for længe, siger Lærke Hansen, der håber på at møde en masse nye børn, som også har lyst til at synge, danse, øve drama og musical performance.

Lærke sang og dansede foran 31.111

Mens Musicalskolen StageFront har holdt sommerferie, har Lærke sunget og danset for 31.111 publikummer som høne i Den Grimme Ælling til det årlige HC Andersens Festspil i Odense. Hun mener selv, at StageFront er den vigtigste årsag til, at hun fik rollen.

– Inden jeg startede på StageFront turde jeg ikke gå til auditions. Det tør jeg nu. Jeg stoler mere på mig selv og har fået mere selvtillid. Vores lærere, Isabel og Nana, har lært mig at synge bedre og performe, så jeg kommer ud over scenekanten, siger en tydelig stolt Lærke, der også har lært numre af kunstnere som Panama, Medina, Kim Larsen og Rasmus Seebach.

Emil drømmer om at spille aben Rafiki

17-årige Emil Mohammed Wardeh gik til teater i 4 år, inden han sidste år startede på StageFront i Vejle med et ønske om at kombinere sang, dans, drama og musical performance.

– Jeg elsker at danse, synge og spille musical. Min drøm er helt klar at stå på en scene eller blive skuespiller. En fed rolle kunne være som aben Rafiki i Løvernes Konge, siger en smilende Emil, der også går efter at få hovedrollen som Danny Zuko, når StageFront opsætter Grease.

– Konkurrencen bliver hård. Men jeg føler, at jeg har en chance. Vi lærer hele tiden nye teknikker, der gør os dygtigere. Undervisningen er sjov men seriøs. Os der kommer brænder for det. Det kan man godt se og mærke, mener Emil Mohammed Wardeh, der særligt er blevet dygtigere til at udtrykke sig på scenen og bruge kropssproget.

Få en gratis prøvetime

Forberedelserne til Grease for de unge og juleforestillingen for børnene sætter dagsordenen for StageFront i efteråret. En anden stor begivenhed er Musical Camp Vejle. I weekenden 19. til 21. september inviterer de alle børn og unge til Musical Camp i Vejle. Campen er åben for alle, der har lyst til at synge, danse og spille musical.

Har du lyst til at synge, danse, øve drama eller gå til musical performance? Du kan vælge at gå på ét eller flere hold. Du skal bare komme en torsdag, hvor alle holdene øver. Det er gratis at prøve. Du kan læse mere om holdene på www.musicalskolenvejle.com.

Lærke Hansen, 11 år

På StageFront går jeg til
Musical performance, Sang, Dans, Drama

Jeg elsker StageFront fordi
Godt sammenhold, sjovt at optræde, bliver dygtigere

Min yndlingskunstner er
One Direction fordi de synger og spiller godt

Jeg drømmer om
At spille Sandie i Grease

Emil Mohammed Wardeh, 17 år

På StageFront går jeg til
Musical performance, Sang, Dans, Drama

Elsker StageFront fordi
God undervisning, stærkt sammenhold, vi er seriøse

Min yndlingskunstner er
Musicalstjernen Neil Patrick Harris, der også er kendt i rollen som den pigeglade Barney Stinson i ” How I Met Your Mother”’

Jeg drømmer om
At spille aben Rafiki i Løvernes Konge. Det er den fedeste rolle nogensinde.

Pressemeddelelsen er skrevet af Speakloud for Musicalskolen StageFront i Vejle.