En grundig analyse, genprojektering og optimering af Niko-Servodans ventilationsanlæg har givet den sønderjyske producent af intelligent og energibesparende lysstyring et markant bedre indeklima i både administrationen og produktionen.

Som en ekstra bonus har optimeringen af ventilationsanlægget fjernet den årlig strafafgift for tilbageledning til fjernvarmeværket, da installationen nu udnytter energien optimal. Besparelsen og det forbedrede indeklima glæder Knud Jensen, der er Quality and Customer Support Manager i Niko-Servodan A/S.

”Resultatet af GK Danmarks arbejde har i høj grad indfriet mine forventninger. Vi har i flere år kæmpet med strafafgift, trækgener, dårlig luft og store temperaturudsving. Det er slut nu, hvor vi har fået et velfungerende ventilationsanlæg, der giver en konstant og komfortabel temperatur at arbejde i.

Samarbejdet med GK Danmarks afdeling i Kolding har været upåklagelig. Det har været deres ansvar at styre hele projektet med både køl, ventilation, vvs, el og automatik, og det arbejde har de udført samvittighedsfuldt, professionelt og med høj faglighed.

Sammenlagt har analysen, genprojekteringen, implementeringen og indkøringen af hele ventilationsanlægget taget godt et år, men i hele forløbet har GK Danmark været proaktive og dygtige til at følge op. Vi har følt os trygge i processen, og vi glæder os hver eneste dag over, at vi i dag har et ventilationsanlæg, der giver maksimal medarbejderkomfort og en stor besparelse på vores energiforbrug.”

Kundecase til LinkedIn skrevet af Speakloud for GK Danmark Kolding.