Mange århusianeres boligdrøm er blevet til virkelighed under corona. Den nye livssituation har ændret kravene til vores hjem. Det kan de se hos Nybolig Bruuns Bro, som det seneste år har slået rekord i solgte lejligheder.
– Det så sort ud for et år siden. Det mindede rigtig meget om det, vi så under finanskrisen. Der var pludselig ingen aftaler i bogen. Alle var lidt i chok og tænkte, om folk nu mistede deres arbejde, fortæller Johan Nairn, der er daglig leder og indehaver af Nybolig Bruuns Bro.
Sådan gik de første halvanden måned af nedlukningen sidste år, men efterhånden fik århusianerne sat fut under boligmarkedet, og der blev mere travlt end nogensinde hos mæglerne i det centrale Aarhus. Rundt regnet har de haft 450 handler i 2020. Normalt ligger det tal på 370.
– På et normalt år sælger vi cirka én bolig om dagen, og i det seneste år har det været næsten halvanden bolig. Vi har aldrig solgt så mange boliger, forklarer Johan Nairn, der også understreger, at de hektiske arbejdsdage er forsat ind i 2021.
Brug for hjemmearbejdsplads
Hjemmearbejdet blev fordoblet i Danmark i 2020 på grund af corona, så der er ingen tvivl om, at også århusianerne har kigget mere på deres egne vægge end normalt, og det har givet flere boligmatches, forklarer Johan Nairn.
– Vi har brugt mange timer derhjemme og har derfor kigget mere på, hvordan vi egentlig bor. Flere har fået lyst til at se nogle andre omgivelser og gribe muligheden for at bo lidt bedre, siger han.
Mange af handlerne det seneste år har været opgraderinger på 15-30 kvadratmeter boligareal. Og ikke overraskende er der en hel del, der har ønsket sig et hjemmekontor eller en bedre mulighed for at tage arbejdet med hjem.
Selvfølgelig kan de hos Nybolig Bruuns Bro også mærke, at det økonomiske råderum er steget hos århusianerne. Flere ønsker sig en altan til de varme sommeraftner eller vaskesølje i badeværelset til at lette hverdagen, men det seneste år har hjemmearbejdspladsen klart været drivkraften for, at lejligheden er blevet skiftet ud.
Flere lejelejligheder
Som om det ikke var nok med stigende salg i både ejerlejligheder og projektsalget i Aarhus, så fik mæglerne på Bruuns Bro også for et års tiden for alvor foden indenfor på markedet for udlejning. Og det har de ikke fortrudt.
– Det har været fantastisk at få styrket det ben i vores forretning, fordi lejemarkedet i Aarhus er stort. I det seneste år har vi haft omkring 250 udlejninger, så vi er glade for, at vi satte ind her, fortæller Johan Nairn.
– Muligheden for udlejning har betydet, at vi kan følge kunderne hele vejen rundt. De behøver ikke slippe os, når de for eksempel bor til leje i en periode, men kan fortsætte som kunder hos os, siger han videre.
Blandt andet har det givet mulighed for at hjælpe parret, der bor til leje, mens de finder nyt, eller ældre der har solgt boligen og vil være mere frie af boligmarkedet.
– De mange nye lejere har især været glade for, at vi har åbent alle ugens syv dage, og at vi kan komme ud, når de gerne vil. Man kan altid få fat i os på kontoret, siger Johan Nairn.
Konkret kan mæglerne afholde fremvisninger morgen, middag, aften eller weekend. Det giver en større tilgængelighed for kunderne, så de ikke skal stå klar til en fremvisning tirsdag mellem klokken 10 og 12.
Specialister til fingerspidserne
Med så fleksible mæglere kræver det også, at de holder ord. Og det er noget af det, der kendetegner Nybolig Bruun Bro, mener indehaveren, der ikke tøver med at sætte mærkatet “ordentlige” på sine mæglere.
Selv var han den første ansatte, da mæglerforretningen åbnede på broen for 17 år siden, hvor Nybolig satsede og lavede en butik kun med salg af lejligheder. Siden er det kun gået frem og op, og Johan Nairn har holdt fast i lejlighederne. Det har især givet pote under corona.
– Vi er specialister i lejligheder, og vi kan det til fingerspidserne. Det har det seneste år også vist, selvom det har været uforudsigeligt, siger Johan Nairn, daglig leder af Nybolig Bruuns Bro.
Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.