To års intens træning og fordybelse i træet, hundestrækkeren, flyveren, bjergstillingen, krigeren og alle de andre yogaøvelser har båret frugt for syv yogastuderende hos Dansk Yoga i Vedelsgade i Vejle. De kan nu alle kalde sig yogalærere og er klar til at undervise i yoga som bl.a. kan hjælpe med at skabe harmoni mellem krop og sind.

– De nye yogalærere har grund til at være stolte. Alle syv på holdet bestod på fornem vis, og de har med deres eksamensbevis et solidt kvalitetsstempel og afsæt til en fremtid som yogalærere, fortæller Helle Yde, der sammen med Anette Meldgaard er ansvarlig for undervisningen hos Dansk Yoga i Vejle.

Dansk Yogas uddannelse er en af de mest grundige og velstrukturerede i Danmark. Uddannelsen tages på deltid over en to-årig periode, og de studerende har været igennem et intens forløb.

– Alle har arbejdet benhårdt, målrettet og med ønske om at blive så dygtig, at de kan gøre en forskel for deres kommende elever. Nogle af de nye lærere er forsigtige i deres tilgang, andre er sprællende. Men fælles for dem alle er, at de har en masse livserfaring. Det er værdifuldt, når de gennem yogaen vil forebygge stress, ryglidelser og andre forskellige livsstilssygdomme, siger yogalærer Helle Yde.

Flere af de nye yogalærere har allerede fået job. Fx i fitnesscentre, foreninger eller i egen praksis. Nogle kobler sig sammen med behandlere i andre behandlingsformer, og på sigt forventer Helle Yde og Anette Meldgaard, at fem af de syv nye lærere kommer til at undervise i yoga på fuldtid.

– Yoga i Danmark oplever stor tilgang. Så der virkelig behov for alle nye yogalærere, forklarer Helle Yde, der sammen med Anette Meldgaard ser frem til at starte det nye hold op 19. august.

– Vi optager maksimalt otte nye studerende om året. Holdet er næsten fuldtegnet, men der er stadig få ledige pladser til de rigtige. Uddannelsen er meget grundig og omfatter cirka 850 timer. Udviklingsforløbet er intenst, så man skal virkelig brænde for det, og det er der heldigvis mange der gør, understreger Helle Yde og Anette Meldgaard med et smil.

 

Pressemeddelelsen er skrevet af Speakloud for Dansk Yogauddannelse.