Vemas er en af Region Syddanmarks største forhandlere af have/park maskiner. Deres kunder er især boligselskaber, anlægsgartnere, kirker, institutioner og kommuner. For at markedsføre at de har overtaget forhandlingen af Nilfisk-Egholm i Aarhus, har Speakloud udarbejdet ny brochure.

Brochuren præsenterer de unikke fordele og den ekstraordinære gode service, Vemas tilbyder nye potentielle kunder i Aarhus. Den fortæller kort og præcist, hvem Vemas er, og hvorfor Aarhus-virksomhederne skal vælge Vemas som ny servicepartner.

Se og læs brochuren

– Vi er stolte af brochuren, som vi har sendt ud til alle potentielle kunder i Aarhus. Brochuren er med til at åbne døren til nye kunder, og vi er allerede i dialog med flere. Nogle ønsker at vi overtager servicedelen. Andre vil booke en demonstration af en Nilfisk-Egholm maskine, fortæller salgschef i Vemas, David Jepsen.

Virksomhedens succes skyldes indsigtsfuld rådgivning, et højt serviceniveau, dygtige veluddannede montører og egne servicevogne. Vemas’ mekanikere rykker med kort varsel ud og reparerer i 70 til 80 % af tilfældene maskinerne på stedet, så kunderne hurtigt kommer videre med deres arbejde.

– Vi er glade for brochuren, som Speakloud har skrevet og designet. De har håndteret hele processen fra idé til tryk professionelt og effektivt. Vi har fået et nyt stærkt arbejdsredskab, der inspirerer nye kunder til at vælge Vemas til service og vedligehold af Nilfisk-Egholm maskinerne, siger David Jepsen.

Se og læs brochuren

 

Brochuren er skrevet og designet af Speakloud i samarbejde med Reklametanken for Vemas A/S.