Efter godt et års intensiv søgning har BSB Poland endelig fundet en samarbejdspartner, der kan levere 100 % grøn energi til virksomheden.

General Manager Przemysław Majewski glæder sig til at implementere løsningen i 2021, når den nuværende el-aftale udløber, og han ser frem til at tage et vigtigt skridt i kampen mod den voldsomme smog og luftforurening, der hærger Polen.

– Vi har ledt efter en grøn energiløsning i over ét år. Men det er svært at finde polske forsyningsselskaber, der tilbyder grønne løsninger. Heldigvis lykkedes missionen i sidste måned, og selvom vi skal betale en lidt højere pris for den grønne vindenergi, er det altafgørende, at vi som virksomhed påtager os et ansvar for klimaet og miljøet, mener Przemysław Majewski.

BSB Poland vil inspirere til et renere Polen

Han håber, at BSB Polands initiativ kan være med til at kickstarte en bevægelse i Polen, der vil arbejde for en renere luft og et sundere miljø.

– Smog-koncentrationen i Polen er den højeste i Europa, og luftforureningen er alarmerende. Med vores initiativ og investering i grøn vindenergi drømmer vi om, at vi kan inspirere vores medarbejdere, andre virksomheder og samfundet som helhed til at tage CO2-udledningen og luftforureningen seriøs, forklarer Przemysław Majewski, der mener, at der skal handling til nu, hvis katastrofen skal afværges.

– I BSB Poland bekymrer vi os om det miljø, vi og vores børn vokser op i dag. Ligesom vi bekymrer os om den jordklode, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Det er vores håb, at vi med skiftet til 100 % grøn energi kan vise vejen og være pionerer for andre, der også drømmer om et Polen uden smog og en alarmerende høj luftforurening, understreger Przemysław Majewski.

Smog Polen

Har du spørgsmål om, hvordan det lykkedes BSB Poland at skifte til 100 % grøn vindenergi?

Kontakt General Manager Przemysław Majewski på +48 533 274 310 eller pm@bsb-poland.pl.

 Skrevet af Speakloud for BSB Industry.