Lokato er specialiseret i hovedentrepriser og mindre totalentrepriser for private, erhverv og det offentlige. Læs hvorfor de samarbejder med Tørring VVS.
– Tørring VVS har kapacitet, ekspertise og erfaring. De har prøvet det før, og de ved, hvad det kræver at løfte entrepriseopgaver, nybyggeri og renoveringsprojekter i både private boliger og større erhvervsbyggerier. Det fortæller Jens Skovborg Mortensen, der er salgschef og medejer af Lokato Entreprise.
– I Lokato samarbejder vi med mange dygtige underleverandører, men når VVS-installationerne er ekstra krævende, falder vores valg oftest på Tørring VVS. Med deres størrelse har de den nødvendige kapacitet, den tekniske viden og dygtige projektledere og installatører, der både har hovedet og hænderne skruet rigtig på, forklarer den uddannede bygningskonstruktør om årsagen til entreprisevirksomhedens mangeårige samarbejde med Tørring VVS.
– Tørring VVS kommunikerer i øjenhøjde. De er dygtige til at forventningsafstemme, og de melder klart ud, hvis de mener, at løsningen kan laves bedre og billigere på en anden måde. De er i det hele taget gode til at finde den rigtige løsning til det budget, der er sat af, hvad enten det drejer sig om VVS-installationerne, blikarbejdet eller valg af energirigtige løsninger, mener Jens Skovborg Mortensen, der føler sig et 100 % tryg, når han samarbejder med Tørring VVS.
– I Lokato Entreprise oplever vi Tørring VVS som et professionelt VVS-installationsfirma, der byder ind med skarpe løsningsforslag, der både kommer os og slutkunderne til gode i form af en bedre økonomi og smarte, intelligente og klimavenlige løsninger i både nybyg og renoveringsprojekter. Tørring VVS tekniske indsigt og deres holdning til kvalitet er i kombination med en fair prissætning og deres altid konstruktive dialog årsagen til, at vi også fremadrettet samarbejder med Tørring VVS og varmt kan anbefale virksomheden til andre, der har brug for en bundsolid og dygtig fagentreprenør, understreger Jens Skovborg Mortensen.
Derfor har Lokato Entreprise valgt Tørring VVS
- Tørring VVS har kapacitet, ekspertise og erfaring
- Dygtige projektledere og installatører
- Kommunikation i øjenhøjde
- Projekter bliver forventningsafstemt
- Finder rigtig løsning til budgettet
- Kommer med alternative forslag
- Optimerer projekter økonomisk
- God rådgivning om energirigtige løsninger
- Fair og attraktiv prissætning
- Højeste kvalitet af blikarbejde
VVS-projekter udført for Lokato Entreprise
- Nye parcelhuse
- Renoveringsopgaver
- 23 nye boliger Vindingvej i Vejle
- RM Spåntagning Rask Mølle
- Stensballeskolen