Er du interesseret i kunst, der udstråler passion, energi, livsglæde og visioner? Besøg Galleri Pia Hede i Vejle og oplev kunst, der er inspireret af mødet med mennesker, kultur og natur.

I Galleri Pia Hede kan du lade dig inspirere. Jeg fortæller gerne historien om værkerne, men jeg lytter med lige så stor interesse til din historie og lader mig inspirere af vores møde.

Bestil dit eget personlige maleri og vis verden hvem du er

Vil du se dine ord, drømme og historie på lærredet i dine favoritfarver? Jeg kan gøre din drøm virkelig og skabe dit unikke værk, der dagligt vil inspirere dig, og de der besøger dit hjem eller din virksomhed.

Personlige kunstværker fortæller en historie om dig eller måske om din virksomhed. Værket kan fx fortælle historien om en særlig oplevelse eller en milepæl. Det inspirerer til refleksioner i en hektisk hverdag og former samtaler og fællesskab.

Et billede af det du drømmer om, virker som en magnet på din kreative energi og din evne til at se og tiltrække muligheder.

International hæder

I 2011 vandt min billedserie, Flaming Earth, kategorien for abstrakt kunst i den internationale konkurrence på Galleri Marziarts i Hamborg. Begrundelse lød bl.a.:

”Ved første øjekast minder dine billeder om Jackson Pollock. Din serie, Flaming Earth, minder os om, hvor sårbar vores planet er på en imponerende måde.”

Galleri Marziarts

Vil du investere i kunst, du får glæde af resten af dit liv?

Du kan bestille dit billede i de farver og det format, du ønsker. Inden jeg går i gang med at male dit billede, har vi en samtale om dine visioner, ønsker og drømme.

Sådan får du dit personlige kunstværk

  1. Vi taler om dine visioner, drømme og ønsker til maleriet på 1-2 times workshop
  2. Du vælger farver
  3. Du vælger stil. Fx enkel eller ekspressiv
  4. Jeg maler dit kunstværk
  5. Vi mødes, og du ser kunstværket
  6. Evt. ønsker tilføjes

Har du brug for inspiration, hjælper vi hinanden, så du får et værk, der udtrykker netop din passion. Du kan kombinere workshoppen med ophold på Casa Mundo og Soul Key Session.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig eller besøge galleriet, hvis du er interesseret i et af mine værker eller har en idé til dit personlige værk.

Pia Hede
Ibæk Strandvej 80, 7100 Vejle
75 82 01 52
pia.hede0706@gmail.com

Galleriet er åbent efter aftale,

Læs mere om Pia Hedes kunst på Facebook

Tekster hjemmeside er skrevet af Speakloud for Pia Hede.