Med applikationen AQKunder360 har danske pengeinstitutter fået et nyt intelligent værktøj til vurdering af bankkunder. Gennem smart udnyttelse af data og komplicerede beregninger understøtter den nye software, at pengeinstitutterne indgår sunde bankforretninger med kunderne.
Det nye værktøj til pengeinstitutterne er lanceret af AQRisk. Blot få år efter at stifter og direktør Morten Virenfeldt fik idéen til applikationen har en række danske pengeinstitutter allerede implementeret det nye værktøj. Blandt andre Frøs Sparekasse, Sparekassen Thy, Salling Bank og Fynske Bank. 18 danske banker forventes på platformen ved udgangen af året, og international skalering er planlagt fra 2021.
– AQKunder360 giver bankerne en værdifuld 360 graders vurdering af kunderne. Systemet optimerer håndteringen af bankforretningerne og understøtter vurdering af den rigtige pris til den enkelte kunde gennem intelligent udnyttelse af data og komplicerede beregninger, forklarer Morten Virenfeldt, der har udviklet AQKunder360 i et tæt strategisk partnerskab med softwarehuset Uptime Development.
Programmering sidder i skabet første gang
– I programmeringen af applikationen håndterer Uptime Development komplekse beregninger på et utal af variabler. Baseret på blandt andet informationer om kunden i kombination med pengeinstituttets egne forhold beregner AQKunder360 de rentesatser, banken som udgangspunkt bør tage hos den enkelte kunde for at drive en sund bankforretning, forklarer Morten Virenfeldt, der angiver Uptime Development som en væsentlig årsag til softwarens høje kvalitet og korte implementeringstider.
– I AQRisk valgte vi at samarbejde med Uptime Development om programmeringen og den tekniske implementering af AQKunder360. De er blandt de bedste softwarehuse i Danmark målt på kvalitet. Programmeringen rammer plet første gang, og vi undgår tunge processer med et utal af dyre iterationer, fortæller direktøren i AQRisk, der glæder sig over samarbejdet med Vejle-virksomheden.
Kvalitet, fleksibilitet og forretningsmæssig indsigt
– Uptime Development kommer med tekniske muskler. De har kapacitet, ekspertise og erfaring til at programmere, implementere og drifte krævende og komplekse løsninger som AQKunder360. De arbejder hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg kan skrue op og ned for forbruget af ressourcer alt efter behov. Det giver en stor grad af fleksibilitet, som er vigtig for en fintech start-up som AQRisk, understreger Morten Virenfeldt, der er imponeret af Uptime Developments forretningsforståelse.
– Uptime Development formår at løfte sig op i helikopteren og se udviklingsarbejdet fra den forretningsmæssige side. Det gør en stor forskel for slutproduktet, at de forstår de behov vores kunder i den finansielle sektor har, forklarer Morten Virenfeldt, der trygt har overladt den tekniske implementering hos de tre store datacentraler BEC, SDC og Bankdata til softwarehuset i Vejle.
– Uptime Development gør det nemt for AQRisk ved at føre arbejdet helt i mål. Blandt andet står de for den tekniske implementering i tæt samarbejde med de tre store datacentraler BEC, SDC og Bankdata, hvor deres dialog og fælles indsats sikrer, at vi leverer en løsning, der lever op til alle sikkerhedskrav. Det strategiske partnerskab med Uptime Development er afgørende for vores succes, og jeg glæder mig til at fortsætte og udvide det stærke samarbejde, understreger stifter og direktør i AQRisk Morten Virenfeldt.
Skrevet af Speakloud for Uptime Development.