Den traditionelle sælger er erstattet af online markedsføring i Aalborg Tagmaling. Den nordjyske virksomhed får hver dag i gennemsnit fire henvendelser på konkrete opgaver via hjemmesiden og op til 10 opkald på telefonen om facaderenovering, epoxygulve, algebehandling og tagmaling.

Læs hvordan samarbejdet med Online-Results om en klog og langsigtet strategisk investering i SEO, Google Ads, Bing Ads, Google Display og Remarketing i kombination med en kundevenlig og konverterende hjemmeside har skabt vækst og bedre bundlinje i Aalborg Tagmaling.

Ny hjemmeside speedede konverteringen op

– I Aalborg Tagmaling indledte vi samarbejdet med Online-Results for godt fire år siden. Første step var en ny og søgemaskineoptimeret hjemmeside. Investeringen har givet pote, for den nye hjemmeside konverterer tre gange så godt som den gamle, fortæller Mikael Andersen, der udover at være direktør i Aalborg Tagmaling også driver Aalborg Epoxy.

– Online-Results tager hånd om hele opgaven fra design over udvikling til tekstforfatning og opsætning af alt indholdet på hjemmesiden. De arbejder professionelt, og de ved, hvad der skal til for konstant at udvikle vores to hjemmesider aalborgtagmaling.dk og aalborgepoxy.dk, så der kommer henvendelser fra potentielle kunder i hele det nordjyske område, understreger direktøren, der er godt tilfreds med resultaterne af samarbejdet med Online-Results.

Online markedsføring giver nye kunder

– Vi får hver eneste dag et stort antal henvendelser gennem hjemmesiden og på telefonen fra husejere, industrivirksomheder, ejendomsadministratorer og offentlige institutioner, der har fået vakt interessen for vores kompetencer gennem vores stærke online tilstedeværelse, Google Ads, Bing Ads, Google Display og et solidt SEO-arbejde. Alle henvendelser bliver selvsagt ikke til konkrete opgaver, men hitraten er høj, fortæller Mikael Andersen, der ikke tøver med at nævne Online-Results arbejde som et af de allervigtigste ben i Aalborg Tagmalings og Aalborg Epoxys succesfulde vækst.

– Det går godt, og det skyldes ikke mindst vores langsigtede strategiske fokus på online markedsføring. Samarbejdet med Online-Results har rykket vores to virksomheder i form af nye kunder, større omsætning og bedre indtjening, fortæller Mikael Andersen uden tøven og med en opfordring til andre om give Online-Results en chance, når de skal vælge ny online samarbejdspartner.

Ærlig rådgivning og bundsolid service

– Jeg oplever Online-Results som en meget ærlig virksomhed. De rådgiver på et forståeligt dansk, og de er dygtige til at navigere i nye muligheder og trends. Vi føler vi os trygge i samarbejdet, og har vi det mindste, er Online-Results servicemindede og hurtige til at svare og handle på vores spørgsmål og idéer.

– Online-Results er skarpe til at vælge de muligheder i et kompliceret marked, der giver størst værdi for os. De har styr på annonceringen, remarketing og SEO, ligesom de nøje følger konverteringen på hjemmesiden og justerer små detaljer, der kan være den afgørende forskel, som får kunderne til at vælge Aalborg Tagmaling og Aalborg Epoxy fremfor vores kolleger i branchen, understreger en tilfreds Mikael Andersen.

Kundecase skrevet af Speakloud for Online-Results.