Jobbet som Konference- og receptionskoordinator på Sinatur Hotel Haraldskær er for dig, der elsker at give vores gæster en fortryllende oplevelse båret af udstrakt service, møder midt i den smukkeste natur, en hyggelig stemning, magisk gastronomi, varme smil, lunefuld humor og masser af forkælelse.

Er du vores nye kollega?

En af dine vigtige opgaver som Konference- og receptionskoordinator på Haraldskær er at få konferencegæsterne til at føle sig trygge og hjemme i en atmosfære, der både giver plads til at træffe store beslutninger og til velfortjente pusterum.
Hvad enten gæsterne er danske virksomheder, internationale koncerner eller private selskaber, forstår du at forkæle dem ud over det sædvanlige og give dem de fedeste oplevelser med hjem.

Som Konference- og receptionskoordinator er du husets ”hjerte” i mødet med både gæster og kolleger. Du forstår at udarbejde tilbud med krøllede idéer og har taktisk snilde og et resultatskabende mindset under forhandlingen med kunden.
Du arbejder hjemmevant i Spectra og er dygtig til at sætte dig ind i gæsternes behov, så de får lige nøjagtig den ekstra forkælelse, de har brug for.

Opslag til sociale medier.

Hotel Haraldskær har jobbet til dig, der:

  • kan udarbejde og forhandle tilbud med krøllede idée
  • elsker at modtage, servicere og forkæle vores gæster – og har prøvet det før
  • nyder at sælge konferencer og oplevelser
  • kan arbejde både kreativt, struktureret og med overblik
  • har lyst til at bidrage med kreativt indhold til vores Facebookside og Instagramprofil
  • har kendskab til CMS-systemet Umbracco, eller har lyst til at lære det, så du kan dele nyt fra os på vores hjemmeside
  • kan booke og navigere i Spectra eller lignende bookingsystem
  • kan fakturere, så vi kan belønne dit arbejde
  • Som ansat på Sinatur Hotel Haraldskær har du trygge ansættelsesvilkår og personalegoder.

Atmosfæren er afslappet og uden stramtsiddende slips. Du får mulighed for at udvikle og forfølge egne idéer i et selvstændigt job, hvor det forventes, at du skaber store resultater.

Har du spørgsmål om jobbet, så kontakt:

Konference- og Receptionschef
Line Torp Larsen
25 32 02 57
Line@Sinatur.dk

Ansøgning og tiltrædelse

Vi har brug for dig hurtigst muligt og senest 1. april. Vi indkalder løbende til jobsamtaler.
Send din ansøgning via JobMatch inden 15. februar.

Om Hotel Haraldskær

Hotel Haraldskær ligger i den smukke Vejle Ådal i fredede herregårdsbygninger fra 1434. Kunne hotellets gamle og tykke mure tale, ville de fortælle en levende historie om brutale vikingers ædegilder, indemurede spøgelser og storhed og forfald.

I dag er Hotel Haraldskær et hyggeligt og afslappet konferencehotel båret af en fortryllende gastronomi med lokale og økologiske råvarer, smilende nærvær, et bæredygtig klima og et kompromisløs fokus på kvalitet. Alt sammen omfavnet af den smukkeste, bakkede natur med græsende køer og prustende heste.

 

Jobannoncen er skrevet af Speakloud for Sinatur.