XCP™-serien består af seks professionelle plejeprodukter til især maskinindustrien, biler, motorcykler og til et utal af forskellige opgaver i hjemmet. Plejeprodukterne er kendt af mange handymænd og professionelle på især de britiske markeder. I Danmark er XCP™ et ubeskrevet blad for de fleste. Det vil direktør i Jens Linde A/S Claus Andersen ændre.

”Plejeprodukterne i XCP™-serien er på hver sin måde effektive, når du har brug for et smøremiddel, en rustløsner, rustbeskyttelse eller vil fjerne olie, fedt, bremsestøv og andet skidt og snavs”, forklarer Claus Andersen, der har agenturet på XCP™ i Danmark.

”XCP™-serien er allerede ude hos en række danske forhandlere, men vi arbejder hårdt på at komme ind på kædeniveau og hos nye forhandlere, så plejeprodukterne bliver mere tilgængelige for både professionelle og private forbrugere”, fortæller direktøren og afslører, at flere tests kårer XCP™ Rust Blocker til verdens bedste rustbeskyttelse.

Flere tests kårer XCP™ Rust Blocker som verdens bedste

”Senest har en test i det anerkendte engelske motorcykelmagasin RIDE testet og sammenlignet XCP™ Rust Blocker, ACF-50, WD-40, SDoc100 og Scottoiler. Flere af plejeprodukterne klarer sig flot, men testen kårer XCP™ Rust Blocker som det bedste køb, fordi den klarer sig bedst målt på dækningsgraden, beskyttelse mod vand, beskyttelse mod salt, ligesom den har en lang levetid”, forklarer Claus Andersen.

Testresultaterne i RIDE’s undersøgelse bakkes op af den måske mest omfattende test af korrosionsbeskyttelse, der er udført af John Milbank fra mediet BikeSocial.

”I testen sprøjtede han hver dag de behandlede metaller med saltvand, men selv det var ikke nok til at få rusten til at trænge igennem XCP™ Rust Blockers effektive og holdbare rustbeskyttelse”, understreger Claus Andersen.

Nærmeste forhandler oplyses på 75 85 82 55 eller info@jenslinde.dk

XCP™ – et plejeprodukt til alle situationer

Fakta: Alt efter din opgave kan du vælge netop det XCP™ plejeprodukt, der bedst løser dine udfordringer.

Rust Blocker
Super rustbeskyttelse af rene emner

XCP Rust Blocker er en smidig, korrosionsbestandig forbindelse. Dette skaber en blød, langvarig beskyttelsesbarriere, der beskytter enhver overflade af stål, metal eller legeringer imod rust og korrosion.

Lubricate & Protect
High Performance smøremiddel

Det specialudviklede smøremiddel er udviklet til at modstå anvendelser med højt tryk og reducere påvirkningen af friktion mellem bevægelige dele, hvilket minimerer slid og forlænger produktets levetid.

Universal Cleaner
Rengør dele for skidt, snavs og fedt samt fjerner fugt

XCP™ Universal Parts Cleaner bruges til at rense kæden, før der påføres nyt kædefedt. Den er som navnet antyder universal og ekstrem god til rengøring af olie, fedt, bremsestøv og andet skidt og snavs. I modsætning til XCP™ er Universal Parts Cleaner kun rengørende, og den yder ikke selv en beskyttelse efterfølgende.

Green One
Effektiv rustløsner til bolte og meget andet

Green One er et miljørigtigt produkt, som har samme effekt og drøjde som den prisvindende XCP One. Produktet er lavet af 99% naturlige stoffer, hvilket gør den til et naturligt valg for alle, der ønsker at have omtanke for miljøet.

Chain Lubricant
Kædesmørremiddel med meget høj ydeevne

Med Chain Lubricant får du en smørelse, der modvirker friktion og samtidig beskytter din kæde. Denne smørelse danner et micro-tyndt lag, der effektivt forhindrer skidt i at sætte sig. Det er en tør-spray, der ikke sætter sig på alle dele og ikke bliver sprøjtet rundt overalt, så du undgår unødig rengøring.

One
Multianvendelig spray

XCP One udmærker sig ved at have et enkelt formål – at opløse og fjerne det skidt, som andre produkter ikke kan tage. Det vil sige olie, bremsestøv, påbegyndende rust og korrosion.

Pressemeddelelse og nyhed til hjemmeside skrevet af Speakloud for Jens Linde A/S.