GK Danmark i Kolding installerer kompakt og intelligent ventilationsaggregat på Thyregod Skole. Ventilationsaggregat er 100 procent brandisoleret og godkendt til installation på eksempelvis lofter uden yderligere brandsikringsforanstaltninger.
Brandsikring af nye ventilationsanlæg er lovpligtig. Ofte monteres ventilationsanlæg udenfor, på taget eller i et brandsikret lokale. På Thyregod Skole var den oplagte løsning at placere ventilationsaggregatet på loftet.
Det stiller krav om et brandisoleret ventilationsanlæg, så risikoen for brandspredning begrænses og tidlig destabiliseringen af bygningen forhindres. Udfordringen er løst med et smart, brandisoleret ventilationsaggregat, der i sig selv fungerer som et brændkammer. Løsningen lever både op til myndighedskravene og teknisk serviceleder John Bøgh Vindbjergs forventninger om et markant forbedret indeklima i aulaen på den midtjyske skole.
– Brandsikkerheden er naturligvis altafgørende på en skole, og vi har fået en rigtig god løsning med et brandisoleret ventilationsanlæg, der er gemt godt af vejen på loftet, hvor det hverken skæmmer bygningen eller optager unødig plads, forklarer John Bøgh Vindbjerg, der har haft et nyt ventilationsanlæg på ønskelisten gennem flere år.
Indeklimaet er markant forbedret
– Aulaen på Thyregod Skole er et omdrejningspunkt for både skolens elever og hele byen. Der er et højt aktivitetsniveau, og aulaen er ofte fyldt til bristepunktet af linedansere, skolekoncerter og fællessamlinger. I mange år har CO2 målingerne været alt for høje, og det har medført hovedpine og dårlig koncentrationsevne, ligesom flere elever følte sig lidt skidt tilpas. Det er slut nu, efter at det nye ventilationsanlæg er kommet op at køre, siger en glad serviceleder og afslører, at det krævede opfindsomhed at få det nye aggregat på plads på loftet.
– Ventilationsanlægget vejer godt 400 kilo, og selvom det er meget kompakt, var det naturligvis umuligt at få op ad en smal loftstrappe. Vi løste udfordringen ved at hejse ventilationsaggregatet ned gennem taget og bakse det på plads, forklarer John Bøgh Vindbjerg.
Intelligent CTS styring reducerer energiforbruget
Ventilationsanlægget er styret af PIR sensorer i kombination med CO2-følere. Det betyder, at anlægget automatisk tilpasser sig behovet for ventilation i aulaen, og er der ingen mennesker, går ventilationsanlægget i dvale. Det er energibesparende, fortæller John Bøgh Vindbjerg og forklarer, at ventilationsanlægget rent styringsmæssigt er meget brugervenligt.
– Fra computeren kan jeg styre ventilationsanlægget i aulaen og for eksempel slukke systemet i juleferien, ligesom jeg løbende kan kontrollere CO2-koncentrationen og tage affære, hvis grænseværdierne overskrides i en længere periode. Det er smart, understreger John Bøgh Vindbjerg.
Kundecase og tekst til sociale medier skrevet af Speakloud for GK Danmark