Vi kender ham alle sammen – den lille lyshårede dreng fra Katholm i Lønneberg. Emil er skarnsknægten over dem alle. Nu kan han opleves i en stor musicalopsætning med 14-årige Daniel Hersig i hovedrollen.
Først var han tæt på at komme blandt de 10 deltagere i årets MGP. Dernæst var han et mulehår fra at komme blandt mentorernes udvalgte i Voice Junior. Heldigvis er tredje gang lykkens gang for Daniel Hersig. Han er udvalgt til at spille hovedrollen som Emil i MCH Herning Kongrescenters opsætning af Emil fra Lønneberg.
– Jeg så på Facebook, at der var audition til Emil fra Lønneberg. Der var rigtig mange dygtige drenge til audition, så det er helt vildt, at jeg har fået hovedrollen. Det er fedt, og jeg glæder mig til at fyre den af som Emil, siger Daniel Hersig med et kæmpe smil.
Jeg skal bare huske at have attitude
At det er lykkes at komme gennem nåleøjet denne gang, skyldes ikke mindst musicalskolen StageFront i Vejle og et helt særligt forhold til kunstneriske leder Isabel Ravn.
– Isabel har sagt til mig mange gange, at jeg bare skal huske at have attitude. Så skal det hele nok gå, siger Daniel Hersig med et smil, der afslører, at der udover attitude og talent lægger hundredvis af øvetimer bag.
– På StageFront træner jeg i at blive bedre til at performe. Vi øver dans, sang, mimik, drama og spiller masser af teater flere gange om ugen. Jeg har lært at leve mig 110 % ind i rollen. Til audition fik jeg at vide, at det var en af grundene til, at de valgte mig til hovedrollen.
Når StageFront til september starter den nye sæson op, er Daniel naturligvis klar sammen med kammeraterne i lokalerne på Domus.
– Vi har det så fedt hos StageFront. Jeg har altid været lidt anderledes i klassen, fordi jeg ikke går så meget op i fodbold. Jeg elsker musical og teater. Hos StageFront er jeg ikke alene om min interesse. Det er fedt, og der er plads til alle. Både øvede og nybegyndere, siger Daniel Hersig.
Optrådte med Robbie Williams
Selvom Daniel Hersig endnu ikke er en lige så stor stjerne som Robbie Williams, har han allerede mærket suset fra et stort publikum i Boxen i Herning. Det skete, da Daniel sammen med flere andre af børnene fra audition blev udvalgt til at optræde sammen med den engelske popstjerne.
– Det var så stort at optræde sammen med Robbie Williams. Vi sang High Hopes foran 15.000 tilskuere i Boxen. Efter den oplevelse er jeg slet ikke i tvivl. Jeg vil arbejde med musical, sang og teater. Både nu og når jeg bliver voksen, smiler Daniel Hersig.
Efter at være udvalgt til koncerterne og til hovedrollen som Emil, har Daniel Hersig også bevist, at talentet til en karriere i showbiz er til stede.
Fakta
- Daniel Hersig går på musicalskolen StageFront i Vejle.
- Læs om StageFront på www.musicalskolenvejle.com
- I februar udgav Daniel singlen ”Den skønneste pige”.
- Han har selv skrevet sangen og fået lavet musikvideo.
- Han debuterede med solosang i musicalen Hercules i maj 2014.
- Du kan opleve Emil fra Lønneberg i efterårsferien
- Billetter sælges på www.billetnet.dk
- Du kan læse mere om Daniel på www.danielhersig.dk
Vidste du…
at Daniel Hersig var ude at optræde til en børnefødselsdag på sin egen konfirmationsdag? Han kunne ikke nænne at sige nej til pigerne. Det koster nogle få hundrede kroner at få Daniel ud at optræde. Pengene vil Daniel bruge på en uges ophold på en musicalskole i London.
Pressemeddelelse skrevet af Speakloud for Daniel Hersig.