90 udstillere, 186 forskellige virksomheder og 321 personer gjorde det første samarbejde om Vejles nye Erhvervsmesse mellem Vejle Boldklub, City Vejle og Business Vejle til en stor succes.

– I Vejle Boldklub er vi utroligt glade for den store tilslutning, som ikke mindst må tilskrives det nye samarbejde med City Vejle og Business Vejle. Det er tolvte gang, at Vejle Boldklub arrangerer Erhvervsmesse, og 2015 udgaven er utvivlsomt en af de bedste, siger Carsten Andersen, der har været primusmotor for arrangementet.

Virksomheder fra hele regionen deltog i Erhvervsmessen, heriblandt 5 fra den nystartede netværksgruppe i København og Henrik Mikkelsen, der er salgschef i Åbyhøj virksomheden AV CENTER.

– Vi deltager i Erhvervsmessen for at møde nye kunder og samarbejdsmuligheder. Jeg synes, at Erhvervsmessen var rigtig godt besøgt, og vi fik talt med mange interessante virksomheder. Både nye og nogle vi kendte i forvejen. Vi fik nogle gode potentielle opgaver med hjem, som vi skal give pris på. Det var første gang, vi deltog. Men vi kommer helt sikkert igen, siger salgschef Henrik Mikkelsen.

Fra Vejle Boldklub skal der lyde en særlig stor tak til følgende virksomheder for et godt samarbejde om Erhvervsmessen:

  • Vingsted hotel & konferencecenter
  • Business Vejle
  • City Vejle
  • jysk fynske medier
  • Reklametanken
  • Speakloud

Årets flotteste messestand gik til BK Vejle.

– Vi glæder os allerede til næste års Erhvervsmesse. Udvalget sætter sig snart sammen og evaluerer dagen, og det er vores mål, at Erhvervsmessen i 2016 bliver med endnu flere virksomheder, der brænder for at udvikle nye salgs- og samarbejdsmuligheder i et stærkt netværk, fortæller sælger i Vejle Boldklub, Carsten Andersen.

 

Pressemeddelelse skrevet af Speakloud for Vejle Boldklub.

Foto: Fotograf Bo Nielsen