Når Stensballe Trailercenter hægter traileren på krogen og flytter til Hatting til foråret, bliver det i nye rammer, der giver trailercenteret bedre plads til at servicere, inspirere og rådgive private og erhvervskunder om valg af trailer. 

Navnet og de mange års erfaring flytter med til det nye domicil i Hatting, hvor virksomheden TVD Udlejning, der har købt trailercenteret, er i gang med at opføre større og mere tidsvarende bygninger, forklarer daglig leder af Stensballe Trailercenter, Jørgen Sørensen.

– De nye omgivelser vil øge vores værkstedskapacitet betydeligt, hvad vi i høj grad har trængt til. Vi glæder os meget til at byde kunderne velkomne til et nyt og moderene servicecenter, hvor vi naturligvis har mulighed for at servicere og reparere alle trailermærker. 

Reparation og vedligehold af trailere er vokset i takt med et væsentligt større trailersalg de senere år i Stensballe. 

– En trailer i dag er et vigtigt redskab i mange virksomheder. Trailere i dag er ikke blot en lille kasse på to hjul. Trailere fås i alle afskygninger, lige fra to hjul til 6 hjul, tiptrailere, maskintrailere, hestetrailere, bådtrailere, autotrailere og meget andet, fortæller Jørgen Sørensen.

Stensballe Trailercenter 2

Plads til flere erhvervskunder

Mærket Variant har været gennemgående i trailercenterets 20-årige historie, et mærke man har været glade for og har haft tæt på. Der forhandles også andre mærker, f.eks. Williams- og Haperttrailere og mandskabsvogne fra mærket Scanvogn.

– Med vores erfaring og et stort reservedelslager i ryggen har vi alle betingelser for at lave et hurtigt og effektivt stykke arbejde. Udover reparation og vedligehold af trailer kan vi også byde vores kunder velkommen i de nye indendørs udstillingslokaler med et bredt udsnit af, hvad der findes på trailermarkedet, fortæller Jørgen Sørensen.

– Det nye trailercenter vil få en langt bedre placering, end det har i dag med motorvejen og omfartsvej inden for 1,5 km. Den bedste placering man kunne ønske sig, siger han.

Servicen får et nyk op

Samlet får Stensballe Trailercenter 1.500 kvadratmeter at boltre sig på i de nye bygninger, hvor der bliver plads til nyt lager, en stor indendørs udstillingshal og et moderne trailerværksted.

–  Vi har i mange år ønsket os en indendørsudstilling, som vi får nu. Trailere har bedst af at stå indenfor, og vi glæder os til at kunne vise kunderne tørskoet rundt i den store udstilling, siger Jørgen Sørensen.

Sammen med de mere moderne værkstedsfaciliteter, får Stensballe Trailercenter også kompetente VP Stål og VP Maskincenter som naboer.

– Det giver mulighed for at imødekomme kundernes specielle ønsker til løsninger, og dermed kan vi i trailercenteret sige ja til flere opgaver til erhvervslivet, når vi i foråret pakker traileren og kører mod Hatting, understreger en forventningsfuld Jørgen Sørensen.

Stensballe-Trailercenter-logo

Advertorial skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.