Den grønne bølge skyller ind over markedet for firmabiler. Det oplever de hos Louis Lund i Ribe, Vejen, Esbjerg og Varde, hvor antallet af solgte hybrid- og elbiler til private og virksomhederne stiger og skaber travlhed i butikken.
– Det er tydeligt for os, at mange virksomheder også er begyndt at tænke grønt til deres køretøjer. To tredjedele af de biler, vi sælger i øjeblikket, er hybrid eller elbiler, siger Louis Lund, som har lagt navn til forhandlerkæden.
Han og medarbejderne har travlt i øjeblikket med et salg, der er knap 25 procent højere end sidste år. Ikke mindst oplever han en enorm efterspørgsel på de vare- og personbiler, der kører hybrid eller 100 procent på el.
– Vi har et stort udvalg af varebiler, der passer til den klimabevidste virksomhed. En Proace Electric kan køre mellem 300 og 350 km på en fuld opladning. Til kørsel i nærområdet er det en god bil, og er det længere ture er det en Proace i diesel, forklarer direktøren.
Efterspørgsel på den grønne firmabil
Andelen af solgte el- og hybridbiler er i det hele taget steget meget de senere år i Danmark – både på grund afgiftsændringer og det stigende udbud af grønne biler. Louis Lund kan godt forstå, at også flere virksomheder vælger den grønne firmabil.
– Der er mindre vedligeholdelse på en elbil end på for eksempel en dieselbil. Der er ingen olie eller filter på samme måde som i en ”almindelig” bil. Du har en elmotor, ligesom du har på en symaskine eller en håndmikser, forklarer Louis Lund.
Bestselleren af de større biler er Toyota RAV4, der sælges som Plug-in Hybrid, den kører 75 kilometer på strøm og derefter på hybrid med 17 – 18 kilometer pr. liter. Derudover tilbyder Louis Lund biler til alle erhverv. Lige fra landmanden, der har brug for Toyota Hilux til at køre i naturen, til elektrikeren, der med en Proace City kan manøvrere rundt i de små gader.
Favorabel serviceaftale
Toyota-forhandleren tilbyder serviceaftaler, der løber i op til 8 år eller op til 200.000 km. Serviceaftalen dækker alle serviceydelser som nye bremser, dæk og alt der kan gå i stykker på bilen og selvfølgelig gratis vejhjælp og lånebil, når bilen skal på værksted. Som en del af servicepakken laver de også “Hybrid Helbredstjek” der hos Toyota giver 10 års garanti på hybrid/elsystemet.
– Erhvervslivet skal have budgetsikkerhed og vide, hvordan de står. Det leverer vi selvfølgelig på med vores all-inclusive pakker, hvor vi både laver et salg af bilen, en leasingkontrakt og servicekontrakt siger Louis Lund, der også understreger, at forhandleren tilbyder en komplet løsning til hele flåden af firmabiler.
Han startede selv med at sælge biler i 1994, og som en af de første på markedet solgte han hybridbiler fra Toyota. I dag har virksomheden fire bilbutikker i Ribe, Vejen, Esbjerg og Varde, hvor de leverer de nyeste modeller til både private bilkøbere og erhvervslivet.
Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.