Se hvordan du kan være med til at beskytte grundvandet og opnå et attraktivt tilskud til skovrejsning, når familien Sørensen, i samarbejde med LiebhaverSkovfogeden, Claus Hemmingsen, viser deres nyanlagte skov frem.
Torsdag 18. september kl. 18.30 inviterer LiebhaverSkovfogeden dig på markvandring i familien Sørensen nyanlagte skov i Lille Brande sydøst for Sdr. Omme. Sammen med Kanna og Vagn Sørensen fortæller Claus Hemmingsen om skovrejsningsprojektet.
– Vi glæder os til at byde alle interesserede indenfor i vores nye skov. Vi er utroligt glade for, at det lykkes at gennemføre projektet. En masterplan for naturen omkring vores landejendom banede vejen for en spændende og mere varieret natur med både skov, 2 store søer og et engområde. Det glæder vi os over dagligt, fortæller Vagn Sørensen.
Rejs skov med attraktivt tilskud
Der er et attraktivt tilskud at hente, når du etablerer skov. Tilskuddet udgør mellem 20.000 – 39.000 kr. pr. hektar nyplantet skov. Hektarstøtten på de tilplantede arealer bevares i op til 13 år. Årsagen til de attraktive tilskudsmuligheder er ikke mindst ønsket om at beskytte grundvandet.
– Når vi planter skov, skal jorden ikke længere gødskes og sprøjtes. Det er med til at beskytte grundvandet, da sprøjterester og næringsstoffer ikke siver ned i grundvandet, forklarer LiebhaverSkovfogeden, der er specialiseret i at søge tilskud og gennemføre skovrejsningsprojekter.
Ofte oplever han, at bøvlet eller ubrugelig agerjord kan forvandles til en smuk, spændende og varieret skov. – Vi er tit i dialog med lodsejere, der har agerjord, de har taget eller ønsker at tage ud af drift. Skovrejsning er ofte en attraktiv mulighed i de situationer, mener LiebhaverSkovfogeden.
Bestil et gratis ejendomstjek og se om du kan få tilskud
For at opnå tilskud til skovrejsning er der kriterier for beliggenheden. LiebhaverSkovfogeden kender mulighederne i dit område, så du kan opnå det optimale tilskud.
– Der er mange områder, der allerede er udpeget. Så der er gode muligheder for tilskud, men du kan naturligvis også rejse skov, selvom området ikke ligger i et udpeget område, understreger Claus Hemmingsen og fortæller, at der netop er udpeget områder i Danmark, der er særligt vigtige for at bevare grundvandet. – I de områder, der er kategoriseret som et nitratfølsomt indvindingsområde, er tilskuddet større og fleksibiliteten højere. F.eks. kræver det kun tilplantning af 2ha skov for at få det højere tilskud.
Ønsker du at undersøge dine muligheder, kan du bestille et gratis ejendomstjek på www.liebhaverskovfogeden.dk eller tilmelde dig den gratis markvandring hos Familien Sørensen på Simmelvej 4 i Sdr. Omme. Tilmeld dig på ch@liebhaverskovfogeden.dk eller 40 13 44 29.
Fra drøm til virkelighed
Det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse for familien Sørensen, der siden 1973 har boet i den smukke natur sydøst for Sdr. Omme.
– Vi har fået en fantastisk spændende og varieret natur. Det har været vores ønske i mange år. Claus har hjulpet os gennem hele projektet og sikret et tilskud, der naturligvis var en ekstra hjælp for at realisere skovrejsningsprojektet, fortæller familien, mens de nyder den smukke natur.
Fakta om markvandringen
Torsdag 18. september kl. 18.30
Simmelvej 4, Lille Brande, 7260 Sønder-Omme
Det er gratis at deltage
Tilmelding til ch@liebhaverskovfogeden.dk eller 40 13 44 29.
Pressemeddelelsen er skrevet af Speakloud for LiebhaverSkovfogeden.