Beboerne har førsteprioritet hos Pierre Ejendomme i Kolding, og som et nyt flagskib vil ejendomskoncernen fokusere på at skabe velindrettede boliger, der sætter kulør på tilværelsen for byens ældre borgere.
I hjertet af Kolding, lige ud til åen, ligger et af Pierre Ejendommes seniorbofællesskaber, som er ejendomskoncernens store satsning. De ældre skal have plads til at nyde livets efterår i trygge, hyggelige og ordentlige omgivelser.
– Vi ønsker at skabe bedre rammer for de ældre, som har været med til at skabe den velfærdsplatform, vi står på i dag, siger Pierre Legarth, der er direktør og ejer af ejendomskoncernen.
Seniorbofællesskabet på Nytorv består af i alt 29 boliger med fælleshus, altaner og elevator. Men vigtigst har været at skabe et sammenhold hos de ældre og ikke bare opføre et sted at bo.
– Ensomhed er et stigende problem blandt ældre, men når de bor sammen med andre, stiger livskvaliteten. Derfor holder vi løbende arrangementer og skaber gode stunder med spilleklub, kaffe- eller yogatimer, ligesom vi for eksempel arrangerer and til Mortens Aften og påskefrokoster, fortæller han.
Koldings fortrukne udlejer
Generelt står beboerne øverst på dagsordenen i den lange række af boliger, som Pierre Ejendomme står i spidsen for i Kolding.
– Hos os hedder de ikke lejere, men beboere, og vi betragter dem rent faktisk som kunder. De har førsteprioritet. Det vigtigste aktiv er vores kunder og dermed vores beboere. De har vores fulde opmærksomhed, siger han og fortsætter:- Vores klare fokus er at levere en meget høj service til beboerne. Vi vender altid tilbage inden for 24 timer, og 80 procent af opgaverne er løst inden for 48 timer, siger han.
Satsningen med flere seniorboliger kommer oven på den lange række af familieboliger, som Pierre Ejendomme ejer i Kolding. Et af de tidligere skud på boligstammen er The White House i centrum af byen, som Pierre Legarth kalder Koldings svar på D’Angleterre.
Bygningen er fra 1922 og tidligere domicil for Solar-koncernen, men i 2018 blev den købt af Pierre Ejendomme og omdannet til 42 familieboliger fra 59 kvm til 201 kvm.
– Vi er og vil være Koldings foretrukne udlejer, og det arbejder vi hårdt på hver dag i alle vores lejemål og ejendomme, siger Pierre Legarth og understreger, at der er boliger til enhver smag.
Er man eksempelvis mere til grønne områder end det summende byliv i Kolding, har Pierre Ejendomme i 2020 opført 80 familieboliger på den tidligere fyrværkerigrund i Seest, der nu hedder Stjerneparken og 27 seniorboliger i Holbergs Have.
Boligerne i stueplan har store terrasser ud til grønne anlæg, mens førstesalen har store altaner med udsigt over området, der har plads til både sommerfester og kælketure.
Beholder boliger og lejer selv ud
Pierre Ejendomme blev stiftet i 1995, og porteføljen rummer i dag både boliger og erhvervslejemål. I øjeblikket bygges omkring 300 nye hjem, heriblandt fire nye seniorbofællesskaber. Alt sammen er det boliger, som ejendomsselskabet selv lejer ud.
– Vi bygger ikke med salg for øje, men til vores udlejningsportefølje. Det giver os større mulighed for at sikre den højeste kvalitet, som vi står stærkt på, siger Pierre Legarth, der har bygget ejendomskoncernen op fra bunden.
Seneste byggeprojekt, Pierre Ejendomme er gået i gang med, er Søholmsparken, der rummer både familieboliger, seniorboliger og private byggegrunde. I alt kommer der til at være 106 boliger til udlejning, og de første står klar i efteråret 2022.
– Det bliver et boligprojekt, hvor vi faktisk kan levere boliger fra vugge til grav så at sige, hvor den ældre generation kan leve side om side med den unge familie. Alle boligerne bliver selvfølgelig med den stærke service, vores beboere kender, understreger Pierre Legarth, direktør for Pierre Ejendomme.
Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.