Når Ekstra Bladet i samarbejde med flere danske universiteter udvikler ny teknologi til fremtidens nyhedsmedier, er det helt nyt i den danske mediebranche. Derfor har en effektiv og grundig patentafdækning i samarbejde med Kanved Patent Consulting været afgørende for, at de kan gå videre med projektet.

Projektet ”Platform Intelligence in News” skal revolutionere det danske mediebillede. I samarbejde med universiteterne DTU, KU og CBS og med støtte fra Innovationsfonden er Ekstra Bladet gået i gang med at skabe AI-systemer, der kan forstå indholdet af nyhedsartikler og anbefale artikler hos nyhedsmedierne i huset. Kasper Lindskow, Forsknings- og Innovationschef hos Ekstra Bladet, er projektleder på projektet.

– Vores projekt kommer til at være noget helt nyt på det danske marked for nyhedsmedier. Der findes sådan set ret mange systemer allerede, men de er overraskende dårligt tilpasset til et nyhedsmedies kontekst. Udfordringen er bl.a. at lave systemer, der kan håndtere det vilde tempo, der blandt andet er på et medie som Ekstra Bladet, der udgiver op til 350 artikler om dagen, siger Kasper Lindskow.

Ekstra Bladet havde derfor brug for afdækning af patentlandskabet, før teamet kunne gå videre med udviklingen af projektet. Det er nemlig ikke et område, som medievirksomheden normalt bevæger sig inden for.

– Der foregår rigtig meget udvikling på de teknologiområder, vi er aktive på. Både universiteter og de store techgiganter som Google er aktive. Det fik vi bekræftet af den landskabsundersøgelse, som Kanved lavede for os. Men den viste også, at de specifikke bud, vi har på det, er noget nyt. Der er opmærksomhedspunkter, men ikke noget, der burde begrænse vores indsats på nuværende tidspunkt, fortæller Kasper Lindskow.

Konkret skal systemerne, som teamet er i gang med at udvikle, bruges til automatisk at forstå indholdet af nyhedsartikler og anbefale artikler til læserne, og det er baseret på teknologierne Machine Learning og Artificial Intelligence (AI), som begge er meget nyt i mediebranchen.

Kenneth Stjernegaard

Patentsøgning på baggrund af værdikompas

– Udover at teknikken skal være i orden og fungere til et medie, så er det meget vigtigt for os, at systemet er tilpasset de værdier, vi har som nyhedsmedie. Derfor har vi udviklet et værdikompas, som vi skal styre efter i udviklingen af systemet, forklarer Kasper Lindskow.

Værdikompasset, som er udviklet i samarbejde forskere på Copenhagen Business School, har fire retninger, der skal passe ind i projektet; De grundlæggende journalistiske værdier, de tekniske værdier, de økonomiske og selvfølgelig etikken inden for AI, der forsat fylder meget i debatten inden for netop den teknologi.

– Vi prøver bl.a. at skubbe grænsen for, hvordan man kan forstå, hvorfor systemet anbefaler dét, som det anbefaler. Og det er er værdimæssigt motiveret. Vi mener, det er vigtigt med transparens, som man gerne vil have i journalistikken i det hele taget, men det er også en generel AI-etisk værdi om transparens og explainability. Og de værdier har vi i samarbejde med Kanved også kigget på i markedsoversigten.

Centralt med ekstern ekspertise på patentområdet

Konkurrencebilledet ser lidt broget ud for det konkrete projekt, fordi Ekstra Bladet bevæger sig indenfor et område, hvor ingen danske medievirksomheder har været før. Men med dette projekt befinder konkurrenterne sig i stor stil uden for de danske grænser og er i højere grad teknologivirksomheder. Derfor har det været vigtigt med overblikket i patentlandskabet.

– Vi som virksomhed bevæger sig ud i ukendt farvand, når vi vælger at prioritere teknologien på det her område. Indholdsproducerende medievirksomheder er meget sjældent også teknologivirksomheder. Derfor er vi som virksomhed eller branche ikke vant til at navigere i udviklingen af teknologien og slet ikke i patentlandskabet på området. Potentielt kan det blive så vigtigt og centralt, så vi vil gerne være tættere på udviklingen af det, siger Kasper Lindskow.

– Det har været vigtigt for os at kigge på patenter bygget i Danmark, fordi JP Politikens Hus primært er et dansk mediehus. Derfor har det handlet om at finde de patenter, som udenlandske virksomheder har optaget i Danmark. Det er det marked, vi kigger på.

Social networking service concept. Streaming video. Video library.

Store investeringer kræver sikkerhed

Der er tale om et stort projekt med mange involverede parter. Ikke mindst Innovationsfonden, der har finansieret en stor del af projektet, der i alt løber op i 20 millioner kroner. Derfor er det vigtigt, at projektet ret faktisk kan sættes i søen, hvorfor de indledende landskabsundersøgelser har været centrale.

En af Kasper Lindskows bekymringer har f.eks. været, at nogen kunne have noget lignende og så pludselig ville opkræve penge eller kunne blokere for brugen af teknologien. Men med Kanved Patent Consultings arbejde har de fundet frem til, at de fint kan gå videre med udviklingen.

– Forretningsmæssigt har Kanved hjulpet os med at konstatere, at vi bevæger os i en retning, som umiddelbart ikke involverer nogen store farer, men at der er forskellige opmærksomhedspunkter, vi skal have med, når vi går videre. Det har været vigtigt for det videre projekt, fortæller Kasper Lindskow.

HVORFOR HAR JP POLITIKENS HUS VALGT OS?

Forsknings- og Innovationschef hos Ekstra Bladet Kasper Lindskow giver dig et overblik over, hvorfor han og JP Politikens Hus har valgt at samarbejde med Kanved Patent Consulting.

  1. Vi har haft et godt og effektivt samarbejde med Nicolai
  2. Han har leveret kort aftræk og effektiv arbejdsproces
  3. Nicolai har hele tiden fokus på det, vi har brug for
  4. Hans undersøgelser har været centrale for vores videre udvikling

HVILKE OPGAVER LØSER VI?

  • Nyhedsundersøgelse
  • Freedom to operate
  • Pantent landscape
  • Identificere patentbare områder

Skrevet af Speakloud for Kanved Patent Consulting.