Vejle Boldklub har pr. 1. juli ansat Palle Brosbøl Hansen som ny salgschef.

– Palle Brosbøl Hansen har i de sidste 7 år været afdelingschef for Jylland/Fyn i Anders Andersens Rengøring. I Vejle Boldklub er vi er stolte af, at Palle finder jobbet interessant og har sagt ja til stillingen som salgschef, fortæller bestyrelsesmedlem Henrik Henriksen.

Sport, og især fodbold, har altid interesseret Palle Brosbøl Hansen, og det første han gjorde, da han blev ansat som afdelingschef i Anders Andersens Rengøring var da også at melde virksomheden ind i VB’s stærke netværk.

– På de syv år er Jylland/Fyn afdelingen vokset fra 30 til 210 ansatte. Det skyldes ikke mindst de stærke relationer, Anders Andersens Rengøring har opbygget i Vejle Boldklub netværket, mener Palle Brosbøl Hansen, der privat er bosat i Løsning.

Netværket har været med til at føre Anders Andersens Rengøring op i Superligaen, og den kommende salgschef vil arbejde stenhårdt på at bygge et fundament, så VB kan tage samme tur.

– En af mine første opgaver er at være med til at opbygge fornyet tro på VB i Superligaen. Måske lykkes det allerede næste år, hvis den nye struktur med 14 hold bliver vedtaget. Under alle omstændigheder skal vi alle arbejde hårdt, så vi er klar med et setup og en struktur, der kan få os op i det fineste selskab, fortæller Palle Brosbøl Hansen.

Palle Brosbøl Hansen trækker i arbejdstøjet 1. juli, og han glæder sig til at besøge så mange samarbejdspartnere som muligt.

– Vi skal ikke tro, hvad samarbejdspartnerne gerne vil have ud af samarbejdet med VB. Vi skal ud at spørge dem. Det arbejde glæder jeg mig til. Jeg kan mærke, at både bestyrelsen, ledelsen, spillerne, samarbejdspartnerne og fansene vil Vejle Boldklub, og jeg ser frem til at blive en endnu tættere del af holdet.

 

Pressemeddelelse er skrevet af Speakloud for Vejle Boldklub.