Arbejdet bliver lavet ordentligt hver gang, og netop kvaliteten er den væsentligste årsag til, at Give Fjernvarme samarbejder med Allan Knudsen og Niels Hansen Entreprenør.
– Allan Knudsen og hans kolleger i Niels Hansen Entreprenør er dygtige til deres arbejde. Vi har samarbejdet med Allan Knudsen i mange år, fordi vi er godt tilfredse med det arbejde, han udfører, fortæller Olav Lage, der har været driftsleder i Give Fjernvarme siden 2007.
– Vi bruger især Niels Hansen Entreprenør, når vi har et rørbrud. I dag har de eksempelvis gravet nye stikledninger til et hus i Torvegade i Give, hvor der har været et brud på vandrøret, forklarer Olav Lage, der er tryg ved at overlade opgaven til det lokale entreprenørfirma.
– For Give Fjernvarme er det vigtigt, at reetableringen af haven og belægningen bliver lavet flot. Finishen skal være i top, så vores kunder er tilfredse. Det er det vigtigste, understreger driftslederen, der er glad for samarbejdet med Allan Knudsen og Niels Hansen Entreprenør.
– Vi kender hinanden rigtig godt. De ved, hvordan vi ønsker arbejdet udført, og når det haster, er de gode til at rykke hurtigt ud. Det er vigtigt for os og ikke mindst vores samarbejde med kunderne, fortæller Olav Lage.
Skrevet af Speakloud for Niels Hansen Entreprenør.