En helt ny skole i Haderslev, et blandet boligbyggeri med 126 leje- og ejerboliger i Horsens, og et seniorbofællesskab med 39 boliger på havnen i Nyborg. De tre projekter har én ting til fælles. Byggerådgiveren hedder Kuben Management A/S.
Firmaet er bygherrens højre hånd og tilbyder ansvarlig byggerådgivning, som sikrer, at byggeriet står færdigt til aftalte tid og pris. Samspillet med Kuben Management A/S kommer blandt andet elever og lærere i Haderslev, beboere i Horsens og seniorer i Nyborg til gode.
– Vores fornemmeste opgave er at skabe rammerne om det gode liv, så mennesker trives i byggeriet. Det handler om at gøre projektets vision til virkelighed og samtidig skabe tryghed i byggefasen for boligorganisationer, bygherre eller bygningsejer og styre deres byggeprojekt sikkert i havn, siger regionsdirektør i Kuben Management A/S, Kurt L. Bech.
Fra vision til virkelighed
Sammen med sine 21 kollegaer på Kuben Management A/S’ kontor i Kolding rådgiver han på projekter for almene boligforeninger, kommuner, regioner og private investorer. Det er byggeprojekter inden for nybyggeri eller renovering fra 20 millioner kroner til 500 millioner kroner. I de fleste tilfælde er Kuben Management A/S med fra idé og projektudviklingsfasen til byggeriet står færdigt.
– Bygherrerne vælger os, fordi vi tilbyder en helhedsorienteret byggerådgivning. Det vil sige, at vi har et bredt felt af kompetencer inden for jura, økonomi og byggeteknisk rådgivning, ligesom vi har også en sociolog og en genhusningskonsulent i huset. Det giver mange vinkler og perspektiver på kundens projekt og sikrer optimal byggerådgivning, som står på et stærkt fagligt fundament, siger Kurt L. Bech.
Firmaet løser også enkeltstående opgaver som for eksempel udarbejdelse af udbudsstrategi og -materiale eller certificering af byggeriets bæredygtighed.
Bygherres højre hånd
Hos Kuben Management A/S er bygherre sikret uvildig byggerådgivning, for virksomheden har ikke en teknisk eller projekterende organisation i baglandet, som skal tilgodeses.
– Det er altafgørende for os, at bygherre har tillid til, at vi er en uvildig byggerådgiver, der har bygherrens interesser for øje. Og det har de, for vi får rigtig mange gode tilbagemeldinger fra vores kunder og har meget gensalg. Jeg har kunder, som jeg har arbejdet sammen med i over 30 år, siger Kurt L. Bech.
Advertorial er skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.