For Kristina Mathiasen er jobbet som optiker en livsstil, hvor hun opfylder drømmen om at arbejde med mennesker og gøre en mærkbar forskel. Hun har været en del af brilleverdenen siden 1997. Fra 4. januar finder du hende hos Seerup Optics i Søndergade i Kolding.
– Som optiker arbejder jeg med sundhed, mode, naturvidenskab og mennesker på én og samme tid. Det er et drømmejob, hvor jeg hver dag gør andre mennesker glade, fortæller Kristina Mathiasen, der har taget plads i loungeområdet midt i det store udvalg af kontaktlinser og brillestel.
– Det er en drivkraft for mig at hjælpe vores kunder til større livskvalitet og en nemmere hverdag. Nogle hjælper jeg til at kunne se klart og tydeligt igen, andre slipper af med deres spændingshovedpine, dobbeltsyn og skærmproblemer, mens en tredje gruppe får en ny smart brille, der afspejler deres personlighed, forklarer hun.
Tryghed er en hjertesag i Seerup Optics
I Seerup Optics bliver Kristina Mathiasen en del af et stærkt team bestående af i alt syv optikere og to optikerelever, der alle brænder for at arbejde i den selvstændige butik, hvor de selv bestemmer, hvordan de servicerer kunderne.
– Jeg har skiftet arbejdet i en brillekæde ud til fordel for Seerup Optics, fordi jeg her har kunden i hænderne fra de kommer ind i butikken, til de går glade ud. Tillid og tryghed er altafgørende. Både når det handler om synstest og om rådgivning. Kunderne får bare højere faglighed og bedre service, når det er en optiker, der hjælper dem fra start til slut, fastslår Kristina Mathiasen.
Seerup Optics har øje for tidens trends
Hun glæder sig til at få den daglige ping-pong med kunderne og hendes faglige stolthed tilbage i arbejdslivet efter at være startet i Seerup Optics, der som selvstændig butik selv afgør hvilke brillemærker, de har på hylderne.
– I Seerup Optics håndplukker vi de designs, vi ønsker at have i forretningen. Vi køber ind med hjertet, og jeg kommer helt sikkert til at udvælge brillestel, som jeg bare ved passer stilmæssigt til mine faste kunder, siger en forventningsfuld Kristina Mathiasen, der glæder sig til at tage godt imod kunderne i en butik, der på samme tid oser af faglighed og hjemlig hygge.
– Kunderne kan mærke, at vi vil dem det bedste, fra de træder ind ad døren. Vi er fagligt klædt på til at hjælpe dem med at få et godt syn, og det er ofte os, der gennem screeninger af nethinden finder tegn på øjensygdomme og henviser til øjenlæge. Det ansvar tager vi gerne på os som optikere, ligesom vi nyder at rådgive kunderne til det rigtige valg, hvad enten de har brug for kontaktlinser, solbriller eller en brille til arbejde, fest, sport eller hverdagen i Seerup Flex konceptet, understreger Kristina Mathiasen.
Advertorial skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.