24 virksomheder fik til seminar i Green Tech House svar på, hvordan de ved at samarbejde med State of Green, Væksthus Syddanmark og Green Tech Center åbner døren til nye vækstmarkeder.

Kronprins Frederik er protektor for State of Green, der et samlet og gratis udstillingsvindue for danske virksomheder, der ønsker at vækste internationalt.

– Kronprins Frederik er som protektor med til at blåstemple State of Green. Vi kan mærke, det har stor betydning for udenlandske virksomheder. I stadig stigende grad vender de blikket mod danske virksomheder, når de søger efter know how og specialiseret viden inden for f.eks. klima- og energioptimering, siger projektleder i State of Green, Helle Momsen.

State of Green er en døråbner til internationale markeder for mindre og mellemstore danske grønne teknologivirksomheder. Det mener Jeanette Kristensen, Business Development Manager i Green Tech Center.

– Når virksomhederne opretter en profil på State of Greens hjemmeside, får de et markant udstillingsvindue. Hjemmesiden har besøg af mange udenlandske virksomheder, der søger netop den rådgivning og ekspertise inden for grøn teknologi, vi i Danmark er så dygtige til.

Direktør tror på State of Green som døråbner

Energy and Climate Academy holder kurser i energi og klima for primært udenlandske virksomheder. Direktør Torben Kirkegaard er ikke i tvivl om, at State of Green åbner døren til nye ordrer.

– I Danmark er vi dygtige til at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring. Når udenlandske virksomheder deltager på vores kurser, får de helt konkrete eksempler på, hvordan vi har arbejdet med energi og klima hos f.eks. Vejle Rensningsanlæg og i boligblokke. Den viden og indsigt rejser kursusdeltagerne gerne efter. Et af stederne de får øje på vores kompetencer er gennem vores profil og samarbejde med State of Green.

Eksportparathed er en forudsætning for succes

Er din virksomhed klar til eksport? Det spørgsmål rejste Steen Nymann Andersen fra Væksthus Syddanmark i kølvandet på Helle Momsens indlæg. For det nytter selvsagt ikke noget at søge international vækst, hvis virksomheden ikke er parat.

– Har virksomhederne forretningsplanen og eksportstrategien på plads, er det vores erfaring, at virksomhederne er tættere på at få succes. I Væksthus Syddanmark kan vi med vores værktøjer, know how og ved at dreje på de rigtige håndtag hjælpe danske virksomheder med at forbedrede indtagelsen af et nyt marked eller fastholde og styrke markedspositionen, forklarer Steen Nymann Andersen.

 

Pressemeddelelse er skrevet af Speakloud for Green Tech Center.