Man behøver ikke at være ninja for at være ansat i Andelskassens Aarhus-afdeling, men det hjælper, hvis man har det sorte bælte i kundeservice og er hurtig, tilgængelig og nærværende. 

Hastighed, nærvær og tilgængelighed er nogle af de kvaliteter, vi vægter højt i Andelskassen. Det fortæller Søren Dahl, der er centerdirektør i Aarhus. 

 – Når en kunde forelsker sig i et hus, sommerhus, en bil eller noget helt fjerde, så nytter det ikke noget, hvis vi først har tid om en uge eller to. Vi skal være klar, når kunderne har brug for os, siger Søren Dahl.  

Andelskassen Østjylland 5

Hurtig og nærværende kundeservice 

Glade og tilfredse kunder er alfa og omega hos Andelskassen i Aarhus. 

 – Kunderne får opmærksomhed og er ”et kendt ansigt”. Ikke kun hos deres faste rådgiver, men også hos afdelingens øvrige medarbejdere, fortæller Søren Dahl, der gør en dyd ud af at behandle alle kunder godt.  

– Ved at være hurtige, nærværende og tilgængelige får vi glade og tilfredse kunder, der taler positivt om banken i deres omgangskreds. Det giver løbende mange nye kunder. Netop kundepleje og kundeservice er noget vi, og vores medarbejdere er rigtig gode til, og som vi gerne vil differentiere os på i forhold til andre pengeinstitutter. Og det kvitterer kunderne heldigvis for, fortæller centerdirektøren. 

Herudover mener Søren Dahl, at man skal gøre sig fortjent til at få et tæt og fortroligt samarbejde med kunderne. At man selvfølgelig har styr på det faglige, men i særdeleshed kan og vil engagere sig i kunden og generelt gøre tingene så lette for kunden som overhovedet muligt. 

Sammen kan vi mere 

Andelskassen har et slogan, der hedder ”Sammen kan vi mere”. Sloganet er tænkt bredt ud. Både internt i virksomheden og eksternt mod kunderne.  

Andelskassen Østjylland 3

– Internt vil vi ikke kunne levere, hvis vi ikke står sammen i filialen og med vores centrale støtteenheder og stabsfunktioner.

Men i lige så høj grad er det vigtigt eksternt – sammenspillet med kunden. Vi skaber løsninger sammen, hvor vi giver dem beslutningsgrundlaget, og de træffer beslutningerne.

Det er et samspil med kunderne, og der handler det om at gøre det så let for kunderne som overhovedet muligt, understreger Søren Dahl. 

Skulderklap til ildsjæle og engagement 

Andelskassen har også særligt fokus på menneskelige og lokalt baserede værdier. Siden 2014 er der hvert år ved det årlige aktionærmøde uddelt ”Sammen kan vi mere-priser” og ”Andelskasseprisen” på i alt 300.000 kr.  

– Målet med priserne er at hylde og fremhæve den ekstraordinære indsats, som lokale ildsjæle, grupper, foreninger og virksomheder gør for deres lokalsamfund. Et skulderklap, anerkendelse og belønning udover det sædvanlige for en uvurderlig indsats og initiativ, som skaber glæde, udvikling og sammenhold. Og som gør en forskel for lokalsamfundet, fortæller Centerdirektør Søren Dahl. 

I 2019 valgte Andelskassen at give en økonomisk håndsrækning til frivilligprogrammet Rethinkers, som VisitAarhus står bag.  

– Rethinkers er med til at gøre en forskel for Aarhus på mange forskellige områder. De giver byen et løft som turistmål, og det giver penge til byens virksomheder og skaber nye arbejdspladser. Rethinkers er samtidig en uundværlig arbejdskraft i forbindelse med mange arrangementer, der afholdes i Aarhus. Og så er hele frivilligprogrammet med til at aktivere en masse mennesker som frivillige og skabe socialt sammenhold, fortæller Søren Dahl.  

Du kan læse mere om Andelskassen og Andelskassens priser ”Sammen kan vi mere prisen” og ”Andelskasseprisen” på andelskassen.dk. 

Andelskassen-logo

Fakta 

Danske Andelskasser Bank A/S – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg.  

Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder. Blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”. 

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier