Agtrup Plast har udklækket endnu en talentfuld plastmager. Efter at være kørt fast i pædagogfaget skiftede Morten Steffensen arbejdet med børn ud med teknik, maskiner og plast. Det valg har han ikke fortrudt, og i dag kan han kalde sig plastmager med speciale i termoplast.
”Jeg har haft en god læretid i Agtrup Plast. Det er fascinerende at arbejde med tekniske maskiner og få det hele til at køre så fejlfrit som muligt. Jeg løser mange forskellige opgaver. Både udfordrende og mindre komplekse. Dagene og arbejdsopgaverne er forskellige. Det kan jeg godt lide”, fortæller Morten Steffensen, imens han sætter en ny form op, der skal producere hjullejer til sejlbåde.
”Hjullejet i plast er en komponent, der skal bruges til at hejse sejlduge op og ned. Det er fedt, at jeg er med til at lave så mange forskellige komponenter. Det gør mig stolt, at jeg kan være med til at udvikle og producere løsninger, der er med til at gøre en lille forskel i hverdagen, ligesom jeg synes, det er fedt at makke med maskinerne og knuse problemerne, når de indimellem opstår.
Morten Steffensen gennemførte uddannelsen som plastmager med speciale i termoplast på kun 2 ½ år, da han fik 1 ½ års merit. Nu glæder han sig til at bygge på sin viden om plast.
”Som jeg ser det, er jeg først lige startet. Jeg har meget mere at lære om plast. Nu skal jeg have opbygget en masse erfaring og udvikle mig fagligt. Det glæder jeg mig, og jeg er glad for, at jeg får mulighed for at fortsætte min udvikling i Agtrup Plast. Det er en god arbejdsplads”, understreger Morten Steffensen.
Nyhed til hjemmeside skrevet af Speakloud for Agtrup Plast.