I dag har Casino Munkebjerg allerede den bedste hånd, når det kommer til pokerspil. Men til efteråret kan kasinoet i Vejle invitere endnu flere inden for til Texas Hold’em-turneringer. 

– Generelt skruer de danske kasinoer ned for pokerproduktet, men vi har valgt at skrue op, og derfor udvider vi vores pokerområde til efteråret, fortæller Benny Bredgaard, der er direktør på Casino Munkebjerg.

Allerede nu er kasinoet det eneste i Danmark med en decideret pokerlaunge. Men når de rigtig store turneringer løber af stablen, er de nødt til at låne lokaler på Munkebjerg Hotel, som kasinoet ligger i forlængelse af, for at få plads til de hundredvis af spillere, der vil være med.

– Det bliver så godt, at vi får plads til de største af vores turneringer i området med omkring 20 borde. Det bliver fedt af få udvidet den afdeling af kasinoet, siger Benny Bredgaard. 

Spil for uforglemmelige oplevelser

En af de helt store turneringer, Casino Munkebjerg senest har afholdt, var MPT – Munkebjerg Poker Tour – hvor 900 unikke spillere deltog. Det var arrangeret i samarbejde med Danske Spil, og interesserede kunne kvalificere sig på nettet til at finde deres gode pokerface frem og spille fysisk.

– Når vi afholder den slags turneringer, er vi nødt til at købe dealere ind fra udlandet, for at det kan afholdes. Lige præcis denne her turnering var så populær, at den blev livestreamet, fortæller Benny Bredgaard.

Generelt er aktiviteten for pokerspil på Munkebjerg rigtig høj. Der afholdes flere pokerturneringer ugentligt, og her kan spillerne gå all in på at vinde en tur til pokerspillets eldorado, Las Vegas.

– Vi afholder ranglisteturneringer, hvor spillerne kan komme ud at prøve kasinoer i byer som Las Vegas eller Barcelona. Det er der rigtig mange, der gerne vil spille om.

I år har over 20 spillere allerede kvalificereret sig til turen i slutningen af september, hvor også spillere fra andre danske kasinoer skal med.

Casino Munkebjerg bliver Danmarks pokermekka 2

Ægte kasinostemning i hyggelige omgivelser

Casino Munkebjerg er en del af Munkebjerg Hotel, der ligger midt i skoven med udsigt over Vejle Fjord. Den hyggelige stemning fra hotellet krydses med ægte kasinostemning, og nybegyndere såvel som ægte pokerhajer kan føle sig godt tilpas.

– En klar trend her efter corona har været, at folk efterspørger steder, hvor de kan få hele pakken på ét sted, og det har vi jo her på Munkebjerg. Udover vores kasino er der overnatningsmulighed, gourmetrestaurant, brasserie og spa.

– Det er alt sammen med til at skabe en rigtig god oplevelse, og det er vi med til at give gæsterne her i Casino Munkebjerg, siger Benny Bredgaard.

Skrevet af Speakloud for Jysk Fynske Medier.