ISO-certificeringer i arbejdsmiljøledelsessystemet 45001 og miljøledelsessystemet 14001 skal give større gennemsigtighed, sikkerhed, sundhed, effektivitet, procesoptimering, motivation og adgang til nye markeder og kunder.
Det forklarer Teddy Norsgaard Jørgensen, der som CEO i BSB Industry har taget initiativ til ISO-certificeringen i samarbejde med Production Manager Heino Pedersen.
”BSB Industry har i alle årene arbejdet fokuseret på at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og på at reducere virksomhedens miljøbelastning. Men virksomheden er i dag blevet så stor, at det er nødvendigt at supplere vores ISO 9001 certificering og implementere ISO 45001 og ISO 14001. Standarderne vil sikre, at ledelsen og medarbejderne trækker i samme retning og konstant udvikler arbejdsprocesserne, optimerer kvaliteten, forbedrer arbejdsmiljøet og minimere miljøbelastningen”, forklarer Teddy Norsgaard Jørgensen.
BSB Industry passer på mennesker og miljøet
Med certificeringen i ISO 45001 og ISO 14001 ønsker BSB Industry at dokumentere arbejdsprocesserne og systematisere alle de gode ting og tiltag, de gør og tager i dagligdagen.
Det forklarer Winnie Fedders. Som Quality & Process Specialist i BSB Industry står hun i spidsen for ISO-certificeringen, der forventes at være på plads i foråret 2020.
”Større bevidsthed og systematik vil forenkle mange arbejdsprocesser og sikre ensartethed kvalitet, effektive arbejdsgange og et endnu bedre arbejdsmiljø, ligesom vi får større fokus på, hvordan vi kan reducere vores miljøpåvirkning og tage et medsvar for det miljø, vi efterlader til vores børn og børnebørn”, understreger Winnie Fedders.
PDCA – Plan, Do, Check and Act
I BSB Industry arbejder Winnie Fedders og hendes kolleger blandt andet efter konceptet PDCA, der i sin enkelhed handler om at planlægge en opgave, udføre den, tjekke resultatet og sætte gang i en optimeringsproces.
”I øjeblikket er vi i gang med at måle støj og emission på en af vores bearbejdningsmaskiner. Opgaven er planlagt, og når den er udført, kan vi vurdere resultatet og om nødvendigt stille krav om værnemidler eller optimere udsugningen, hvis det viser sig, at emissionsudslippet er for højt. Tiltaget er et konkret eksempel på, hvordan vi hele tiden forøger at beskytte medarbejderne og sikre et godt og sundt arbejdsmiljø”, forklarer Quality & Process Specialist Winnie Fedders.
Bæredygtighed og miljø er i fokus
Certificeringen i arbejdsmiljøledelsessystemet 45001 og miljøledelsessystemet 14001 imødekommer både BSB Industrys egne krav og kundernes ønske om større gennemsigtighed og vished for, at der bliver arbejdet seriøst med arbejdsmiljø og miljø.
”I BSB Industry er det en integreret del af vores DNA, at vi bekymrer os om vores medarbejdere og miljøet. Skæring, bearbejdning og svejsning af stål, rustfrit stål og aluminium bruger meget energi og er et krævende arbejde. Men ved at købe grøn energi, affaldssortere, bruge genbrugsmaterialer og producere på nye, moderne maskiner gør vi vores bedste for at passe godt på miljøet og medarbejderne”, understreger Teddy Norsgaard Jørgensen.
Pressemeddelelse og nyhed til hjemmeside skrevet af Speakloud for BSB Industry.