”Det er fedt at bygge ting, der skal bruges til noget. Jeg har allerede brugt min nye skruemaskine til at sætte en læskærm på vores pavillon og samlet et skraldespandsstativ”. Det fortæller 13-årige Cosmo fra Brøndby, der var den heldige og helt rigtige vinder af Scanwos julekonkurrence om en Bosch bore/skruemaskine.

”Jeg kan godt lide det tekniske og finde ud af, hvordan en boremaskine virker. Min gamle har jeg skilt ad for at se, hvad der sker inden i den. Den nye passer jeg bedre på, selvom jeg har boret i alt muligt underligt, når jeg har kedet mig ved computeren”, fortæller en grinende Cosmo, der er sikker på, at han skal arbejde med noget teknik, når han bliver voksen.

Tekst til de sociale medier skrevet af Speakloud for Scanwo.